Brev:
Savner sin sut
Kære Helen
Jeg skriver angående min 3 årige dreng Elias. Han er en dejlig dreng men også meget observant.
Vi har flyttet 3 gange. Elias blev storebror da han var 1 år og 8 mdr og det gik fantastisk. Elias startet i vuggestue da han var 18 mdr og det hr selvfølgelig hårdt i starten men lidt efter gik det over. Hver gang vi hentet ham sagde pædagogerne det gik godt og han havde en god dag osv. Men hver gang vi hentet ham lagde vi mærke til at han ofte var alene og ikke legede med andre børn men blot så på.
Lang tid efter sagde pædagogerne til os at han slet ikke sagde noget han pegede kun efter vand eller legetøj osv. På det tidspunkt skulle vi flytte til et andet bopæl og derfor søgt vi så børnehave ved siden af vores bopæl. Vi fandt så ud af at der vil komme en talepædagog og observere ham i vuggestuen og han konstateret så at han havde selektiv mutisme. Hvergang inden vi afleveret ham sagde han 'ikke vuggestue' og min mand og jeg forstod ikke hvorfor og ligeså snart han trådt ind i vuggestuen så lukket han fuldstændig af og sagde ikke et ord.
Vi valgt så i forbindelse med en psykolog at gøre noget ved det med det samme. Vi fandt en fantastisk institution som tager godt hånd omkring Elias.
Han er nu super glad og snakker med andre børn og glæder sig altid til at tage derhen. Vi følger stadig op på ham ...
... sammen med en psykolog i børnehaven der fra en tid til den anden observere ham for at sikre at han har det sociale på plads. Men ellers går alt andet fantastisk
Nu da han er blevet 3 år har vi valgt at gøre noget ved sutten fordi tandlægen sagde han har lidt suttebid og derfor skal han senest 3-3,5 være suttefri. I starten tog vi sutten fra ham om dagen og det var svært men til sidst hver gang han vågnede gav han sutten og sagde mama ikke mere sut. Så blev vi enige om at sutten var kun om natten når vi skal sove. Og det var fint. De sidste to dage har jeg besluttet mig for ikke at give ham sutten om natten og han har været meget ulykkelige og jeg trøster så meget jeg kan men han er meget temperamentsfuld og græder indtil han falder i søvn. Jeg sagde bare at sutten er nu væk og fuglen har taget den.
Er det rigtigt at jeg bare valgt at nu det nok eller skulle jeg færdige have givet ham den om natten. Er bare bange for han vi hade mig for det men jeg gære det for hans skyld og tænderne. Det skærer i mit hjerte at han græder så meget. Han har så mange bamser og elsker sin spiderman men han vil ikke have noget andet end sutten om natten. Da han undværet den hele dagen troet jeg ikke det vil være så svært også at undvære den om natten. Min dreng er også meget stædig.
Har jeg gjort noget forkert?
Hilsen Elias´ mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.