Svar: Dagsrytme og søvn forsat
Kære Lauras mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det skrider stille og roligt fremad hos jer, og at I har haft glæde af mine tidligere råd :)
Det er super godt, at Laura nu forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover, og det lyder som om, at det fungerer rigtig godt med egen seng om aftenen nu - helt perfekt.
Det er også rigtig godt, at I har fået ændret lidt på hendes rytme, så hun nu sover sine lure lidt tidligere dagen igennem, og hverdagen på den måde hænger bedre sammen for jer alle.
Og så er det naturligvis også helt okay, at hun har brug for ekstra hjælp til at sove, hvis I er ude. Hun bliver mere og mere bevidst og har en naturlig lyst til at følge med i, hvad der sker omkring hende, og hendes alder gør det naturligt svært at koble fra, hvis I er i byen eller har gæster. Men det lyder som om, at det overordnet fungerer - dejligt!
Med hensyn til se-til-metoden, så anbefaler jeg ofte denne i 8-10 måneders alderen, og derfor kan det godt være for tidligt at bruge den nu. Når det er sagt, så er der dog ikke noget i vejen for, at I forsøger jer - ligesom børn i 8-10 måneders alderen går igennem en separationsfase, så kan man faktisk nogle gange opleve det samme hos børn i 4-5 måneders alderen, og hun kan godt have stor glæde af at kunne se jer, men også lære, at I ikke behøver være i hendes synsfelt hele tiden.
Du nævner, at du stadig sover sammen med Laura, når hun skal sove til middag, og jeg vil faktisk foreslå dig, at du her forsøger at trække dig væk og gå fra hende, så du ikke sover sammen med hende, men måske kun er der til hun falder i søvn eller næsten sover. På den måde kan du lære hende, at du ikke behøver være tæt med hende hele tiden, for at hun kan sove. Jeg går ud fra, at du om aftenen gør det samme - putter hende i egen seng og går i stuen, når hun sover, og det må du også meget gerne gøre om dagen.
Når børn i 8-10 måneders alderen og ældre, nogle gange har glæde af se-til-metoden, så er det fordi de i denne alder kan se vores tilstedeværelse som leg og underholdning. Man kan altså nogle gange opleve, at barnet ser det, at vi sidder der som en mulighed for at lege, og det kan faktisk gøre, at barnet bliver forvirret og derfor har svært ved at sove. Ved at gå kortvarigt fra barnet, så lærer barnet, at vi ikke sidder der for at give mulighed for at lege, men at det er sovetid, når barnet er puttet...
Jeres datter er dog for lille til at kunne forstå dette, så hvis hun bliver ked af det, hvis og når I forsøger at gå fra hende, så skal I prioritere at være der. Det er naturligt vigtigt at give hende den nærhed og tætte kontakt, som gør, at hun kan falde trygt i søvn. Men det betyder ikke, at du ikke kan flytte dig, når hun sover, så hun ikke mærker dig hele tiden, men lærer, at hun i søvnen godt kan ligge alene...
En anden måde at hjælpe hende til at ...
... sove, uden at du behøver være tæt fysisk sammen med hende, er ved at bruge barnevognen. Når hun falder i søvn i den, så oplever hun naturligt fysisk afstand til dig og lærer, at det kan være helt okay, at I ikke ligger tæt :) Samtidig lærer hun sin barnevogn at kende, hvilket kan hjælpe jer til at putte hende, når I er i byen, fordi hun ofte kan have barnevognen med og derfor blive puttet et sted, som for hende er tryg og genkendeligt og forbundet med netop at skulle sove.
Som udgangspunkt er det en god idé, hvis I stille og roligt kan begynde at minimere behovet for jer, når hun skal sove. I skal naturligvis stadig give hende ren ble, mælk, putte hende kærligt, omsorgsfuldt, kærtegne, berolige osv. Men prøv så vidt muligt, om I kan hjælpe med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det vil sige, at hun som udgangspunkt bør falde i søvn ved siden af jer og ikke i jeres favn, eller bedre falde i søvn i sin seng, ligesom hun stadig skal have mælk, men så vidt muligt ikke falde i søvn med flaske i munden.. ikke skal vugges i jeres favn og gås med, hoppes med på en pilatesbold og lignende for at sove.... Holder I hende i hånden, så prøv om I kan berolige hende med en hånd på brystkassen eller lignende i stedet, eller find en slaskedukke, klud eller andet, som hun kan holde om, i stedet for jeres fingre... og er det kun hånden som dur, så lad hende få den, men prøv om hun kan slippe den, før hun sover helt... Altså hele tiden små gradvise ændringer, som hjælper hende med at komme ind i søvnen mere eller mindre på egen hånd hen af vejen :)
Når hun vågner i sin barnevogn efter 30-40 minutter, så prøv en gang imellem at lade hende ligge, og se om hun vil falde i søvn af sig selv igen. Det kan godt være hun vil, det lyder som om, at hun nogle gange befinder sig i det bevidsthedsstadie, der kaldes stille årvågenhed. Det er netop kendetegnet ved, at hun ligger og kikker, ganske stille studerer omgivelserne, det kan være et blad som blæser i vinden, solen der laver lyspletter på barnevognen osv. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Måske går hun herfra over i at være døsig og falde i søvn, måske vil hun bevæge sig over i aktiv årvågenhed, hvor hun bevæger sig lidt mere, kikker aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt osv. Og så skal du være hos hende her - så er hun måske sulten, har brug for din kontakt osv. før hun så er parat til at skulle puttes igen...
Så længe hun ikke er ked af det, må hun gerne ligge og kikke lidt for sig selv. Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at hun ikke hver gang bliver ked af det, før du reagerer. Det er vigtigt, at hun også mærker, at hun ikke behøver græde, før mor viser sig - netop for at gøre hende tryg ved at ligge for sig selv :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

