Brev:
Kan en 3årig have dårligt selværd?
Hej Helen.
Jeg er mor til en dreng på 3 år. Han er født i Februar 2015, så han er halvejs de 4. Jeg omtaler ham V.
V's far og jeg er ved at rive håret ud af hovederne på os selv, fordi vi har en dreng der holder os beskæftiget ud over det sædvandlige. Han tester (naturligvis) grænser men på en anden måde en andre jævnaldrende .. Så vidt vi ser i hvertfald :/
Han har humørsvingninger som en teenager og han bliver ofte udadreagerende (både fysisk og verbalt). Han råber af os, også selvom vi ikke råber af ham, han kalder os dumme lort, dumme mor/far, han fortæller tit at han ikke kan lide os mere eller at han ikke elsker os (hvilket han nok ikke engang ved hvad betyder), han siger vi og mange andre er dumme og ulækre hvortil han kommer med et lille spyt, han slår, sparker, river, bider og spytter..... I grove træk vil ham bare gerne bestemme og når han ikke får sin vilje bliver ham smadder vred.
Også i børnehaven ser de, at han kan være ekstremt strid ved de andre børn (og de voksne).. Her slår han også, råber af dem og kalder de andre børn for dumme.
Dette forsøger vi at håndtere så godt vi kan. Vi fortæller ham naturligvis at vi ikke vil have at han slår etc. at han bare kan sige tingene til os helst normalt istedet for at råbe og skrige, at man skal være en god ven og være søde ved de andre børn etc. Vi forsøger ikke at råbe og skælde helt vildt ud. Når vi irettesætter forsøger vi at bevare roen (samtidig med at han bokser løs på en), sige tingene med en fast og bestemt tone og nogle gange siger vi til ham at vi først kan tale sammen når han ikke er så sur og ophidset. Nogle gange er det svært at bevare roen og så kommer vi til at råbe af ham (vi er vel kun mennesker).
Han ved dog godt selv når han gør noget forkert, da han er ret god til at komme bagefter og sige undskyld. Ligesom at vi siger undskyld til ham hvis vi er kommet til at råbe af ham.
Vi er meget opmærksomme på, at vi selv skal agere på den måde som vi siger at han skal være.. Forstået på den måde at vi ikke selv råber samtidig med at vi beder ham om at lade være med at råbe.
Derudover snakker vi meget om følelser, for at hjælpe ham til at forstå de følelser han kan have inde i kroppen/hovedet. Vi læser eksempelvis bøger om følelser.
Denne adfærd bliver faktisk bedre ...
... og bedre med meget små skridt. Nogle dage er bedre end andre for alles vedkommende.
Men, der er noget vi ikke rigtig kan få vendt... Det virker som om han har dårligt selværd... Kan man det når man er 3 år gammel?
Vi knuselsker ham og fortæller ham hver evig eneste dag at vi syntes han er sød og dejlig og at vi elsker ham. Når han har opført sig godt, hjulpet til etc. fortæller vi ham at vi syntes han har været rigtig dygtig. Dette reagerer han på ved at blive fornærmet og så siger han "Nej, jeg er bare en lort" eller "Nej, jeg er bare dum". så fortæller vi ham at det syntes vi da bestemt ikke, men han holder fast i, at det er sådan han ser sig selv.
Nede i Børnehaven fortæller de, at det virker som om han sætter en ære i at være den der laver ballade. hvis der eksempelvis er en konflikt i børnegruppen er V den første til at række hånden op og sige "det var mig der skubbede ham" med en stolt stemme. Hvis de voksne i børnehaven snakker med ham om, at han har haft en god dag, og været en god dreng og en god ven, så begynder han straks, at lave ballade og sågar prale med det..
I starten af sommeren begyndte han at gå rigtig meget op i hvilket tøj han havde på og at de andre børn skulle syntes at det var sejt. Hans bedste veninde i børnehaven vil han pludselig ikke lege med fordi han har fået ind i hovedet at hun ikke er sej. Han vil lege med de store drenge, fordi de er seje og fordi de skal syntes at han er sej.. V siger selv "Jeg vil have spiderman bluse på, for den syntes L (en af de andre) er sej"..
Mit morhjerte græder hver eneste dag over frygten for at han skal føle sig udstødt og have det skidt med sig selv..
Vi tror at hans udadreagerende opførsel hænger sammen med dette og vi vil SÅ gerne ud af denne dårlige cirkel - Vi ved bare ikke hvordan vi skal gøre....
Vi giver ikke ham skylden for noget som helst - men ser dem som vores allesammens samspil med hinanden.. Og vi ønsker os aller mest at kunne finde ud af at håndtere ham på bedst mulig vis, så han får et godt børneliv og et godt fundament. Vi (måske mest mig) er bange for at "ødelægge ham" så han vokser op og har det rigtig svært.
Puha.. Det var godt nok et langt brev jeg fik skrevet.. Men hvordan tror du vi bedst håndtere vores V?
De allerbedste hilsner Fra
V's Far og Mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...