Annonce

Annonce

Brev:

Arrigskab under middagslursputning


11. oktober 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Arrigskab under middagslursputning

Kære Helen.

Jeg har lige afsluttet en enormt frustrerende middagslursputning af min datter, der snart fylder 3. Det er som om, de her putninger - der ellers plejede at være at være nemme med et kys på panden og en stak pixibøger, og så var hun hurtigt faldet i søvn – er kørt lidt af sporet.

Hun startede i preschool for en god måneds tid siden og har siden da vekslet meget mellem at tage en god middagslur på 1-2 timer og slet ikke at sove til middag. Hun er tydeligt træt, når jeg henter hende kl 12, og så tager vi hjem, hygger med at spise det sidste af madpakken og få en latte sammen (hendes er en kop varm mælk med kamillete og lidt honning) imens vi snakker lidt om dagen. Så tisser vi af og går op og putter. Og det er hér, det plejer at køre af sporet. Der er tre scenarier:

1) Hun kommer i seng (tremmeseng), får buddet om en stak bøger eller en bog læst op, men hun takker nej til begge. Når jeg skal putte dynen på hende, begynder hun sparke efter mig og slå og spytte med et frækt glimt i øjet, og når jeg beder hende holde, gør hun det endnu mere og nu forsøger at ramme mig. Jeg hæver stemmen og afværger sparkene, men hun griner bare. Jeg fortæller hende (i dag i en efter min egen mening lidt for hård tone), at jeg ikke vil have hun sparker og slår og går ud af værelset (normalt sætter jeg hende væk fra mig, men hun ligger jo i sin seng, så for at styrke budskabet har dette været mit bedste bud...). Jeg vender tilbage efter et halvt minuts tid, siger i en mild tone, at nu er det sengetid, lægger dynen på hende, siger godnat og går. Hun ligger lidt og falder så i søvn.

2) Som nr. 1 men istedet for at eskalere slå-sparkescenen lægger hun sig roligt ned for at få dyne på. Hun får syltet fødderne og dyne over sig, men hvis dynen ...


Annonce

... ikke ligger på milimeterpræcis facon, eller hvis hendes bamse ligger forkert, eller hvad det må være, bliver hun arrig og sparker dynen af og skriger som pisket. Jeg taler i disse situationer altid roligt til hende og tilbyder hende min hjælp og knus, men hun er ikke til at nå ind til. Jeg gentager beskeden om hjælp og knus og forlader rummet en kort stund, kommer tilbage og gentager spørgsmålet. Dette kan gentages et utal af gange afhængigt af HVOR arrig hun er. Nogle gange falder hun til ro, lægger sig ned, får dyne på, men så er der igen noget der driller hende, og så starter det forfra. Dette scenarie ender enten i at hun endelig lader mig give hende et knus og falder til ro eller at hun falder til ro men nægter at sove. Hvis det sidste er tilfældet, plejer jeg at give hende nogle bøger, så hun i det mindste kan få en rolig stund.

3) Hun går glad i seng og siger godnat, mens jeg går ud af rummet. Men istedet for at lægge sig til at sove, tager hun alt tøjet af, kigger og rører ved sin tissekone som ”er så sød” (dette har jeg absolut intet problem med. Ville bare ønske hun kunne udskyde det til efter hun havde sovet istedet for omvendt), synger og klapper og hopper i sengen. Ved tilbuddet om bøger siger hun nej tak fordi det er til ”quiet time”. Jeg forsøger at lade hende blive i sin seng, så hun får en rolig stund.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere hendes sparken, slåen og spytten og heller ikke hvordan jeg skal gøre, så hun rent faktisk får sin middagslur. Hun er TYDELIGT træt, og jeg lægger hende altid, når hun viser alle tegn på at være klar.

Hvis hun ikke skal/vil/kan have lur længere, hvad er så dine tanker om en ”stillestund” som erstatning for søvnen?

På forhånd tak for hjælpen,
En frustreret mor...

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce