Brev:
Genert - grænseoverskridende og svær leg
Hej Helen
Vores dreng er enormt genert når det kommer til at skulle spørge om han må være med i en leg, aktivitet eller andet med andre andre børn. Han vil faktisk rigtig gerne det sociale - men det virker som om, at det er enorm svært og grænseoverskridende for ham at spørge. Han prøver derfor typisk at “falde” ind i legen på anden vis, ved at forsøge at kopiere det de andre gør. Men han bliver bare så tit misforstået i hans intention. Fx hvis det er en kilde-leg og vores dreng så prøver at løbe efter de andre og vil kilde dem, så opfattes det som om at han vil slå dem... Pædagogerne fortæller os, at han på ingen måde vil slå, at han godt ved man ikke må, men at han over for dem siger, at han gerne bare vil lege med børnene... Pædagogerne beskriver desuden vores søn som enorm hjælpsom og omsorgsfuld og med en masse potentiale.
Jeg tænker at et væsentligt aspekt i dette er, at vores dreng var enorm sen til at tale, at det sproglige har været svært - nogle udtaler er stadig vanskelige for ham. Men han har et enormt ordforråd og er generelt en klog og tænksom dreng. Men legesituationerne er udfordret. Som mor vil man jo gøre ALT for at hjælpe ham - men lige præcis her føler jeg mig ikke-tilstrækkelig, for jeg er jo ikke med i børnehaven... Vi forsøger meget hjemme at tale om, at man altid må spørge andre om man må være med i legen. Vi kommer med eksempler på måder man kan spørge ind på i et forsøg på at hjælpe ham til en “indgangsreplik”, men hvad mere kan vi gøre?
Herhjemme har vores søn ingen problemer med at komme i snak med “Gud og hver mand”, og naboens børn bliver hurtigt inviteret over, ligesom at han leger så fint med hans lillesøster - hvor der er mange ord og anvisninger i legen. Men i børnehaven er det som om at genertheden overstiger og en vis utryghed fylder ham.
Den anden morgen da jeg skulle afleverer ham oplevede jeg en rigtig træls episode.. Vi var dårligt nok kommer inden for døren - vi havde ikke nået at veksle et ord med nogen og var egentlig bare på vej i køleskabet med madkassen da tre piger råber:” Vi vil ikke lege med X fordi X vil slå os”... Jeg kunne se på min søn at usikkerheden overvældende ham for hvordan skulle ...
... han tackle dette. Jeg gav ham hurtigt et knus for at give ham noget tryghed. Vores dreng har ikke slået nogen, dette bekræftes også af pædagogerne men som jeg indledningsvist skrev, misforstås hans intentioner. Det var en forfærdelig morgen - særligt for mig som mor. Jeg havde allermest lyst til at tage ham med igen.
Pædagogerne fortæller også, at der er en tendens til, at vores dreng bliver gjort til “syndebuk” for ting han på ingen måde har gjort. Fx kan et barn komme hen og sige:” X rev en masse grene af et træ” hvor pædagogen jo kan sige, at det umuligt kunne være X da han havde siddet sammen med hende og nogle andre børn og lavet modellervoks i lang tid... Igen skal vores søn altså føle hele tiden at blive gjort “skyldig”.
Jeg kan jo næsten græde ved tanken. Tænk hvis man selv blev mødt af en velkomst som ovenfor beskrevet som det første på en arbejdsdag.. Eller hvis man konstant skulle høre på beskyldninger for ting man ikke havde gjort. Jeg ville personligt blive enormt berørt hvis det var MIG! Men nu er det altså min søn. Vores søn er både stærk og følsom og vi forsøger meget at tale med ham om hvor elsket han er, hvor god en storebror han er, hvor meget vi værdsætter alt hans hjælp osv., så han føler sig elsker og værdsat. Men hvordan pokker ruster jeg ham bedst til at kunne klare den hverdag som er hans virkelighed!
Jeg vil lige understrege, at vi er rigtig glade for den børnehave som han går i. Vi værdsætter pædagogerne og deres ekspertise så meget. Ledelsen er også fantastisk. Lillesøster går i samme institution bare i vuggestuen. Så vi er rigtig glade for stedet og føler et tæt samarbejde med pædagogerne.
Jeg er bare så optaget af, hvordan jeg bedst kan hjælpe min dreng igennem hans børnehaveliv. Hvordan sikrer jeg mig, at han ikke pludseligt trækker sig ind i sig selv osv... Han er så glad en dreng der altid hat “ja-hatten” på. Han er simpelthen en fighter. Men der er vel også grænser for hvad sådan en lille gut på 4 år kan holde til... Eller opfatter de ting på samme måde som os voksne??
Åh et langt brev - men man elsker sine børn over alt i verden og vil jo forsøge at hjælpe dem alt hvad man kan.
De beste hilsner
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.