Svar: 2 lure - er det nok?
Kære Kris
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring antallet af lure :)
Det er rigtigt, at de fleste børn er lidt ældre, før de begynder at kunne nøjes med kun to lure om dagen. Jeres dreng sover dog sent dagen igennem og lyder også til at sove en god middagslur, samt samlet få sit søvnbehov fint dækket - så ud fra dette, kan det være helt okay, at han kun sover to lure dagligt :)
Eftermiddagen kan dog hurtigt blive lang for ham, når han springer den 3. lur over. Han kan let blive overtræt, og man kan også risikere, at han vil begynde at rykke sin puttetid frem, så natten kommer til at starte for tidligt... Samtidig er der lidt grænser for, hvor lang nattesøvnen bør være i forhold til dagssøvnen. Og som det er hos jer lige nu, så sover han ofte fra kl 18.30/19 til 07 og det betyder, at hans nattesøvn varer 12.12.5 time - hvilket ikke giver ret meget plads til længere dagssøvn og afbræk i løbet af dagen. Det er derfor en god idé at forsøge at skabe en rytme, som sikrer ham den søvn, som han naturligt har behov for, men samtidig på tidspunkter, som kan passe både jer og ham på sigt :)
Du fortæller at han f.eks. har sovet formiddagslur fra 10-11, og herefter er han puttet til sin middagslur omkring kl 13.. Mit forslag til være, at du forsøger at forlænge hans vågenperiode før middagsluren, så ...
... han holdes lidt ekstra aktiv på dette tidspunkt, og at du så putter ham til en lidt senere middagslur. Jeg vil helt praktisk foreslå dig, at du lige nu giver ham et bad før middagsluren, for på den måde at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt - og så måske først putter ham omkring kl 13.30-14.. På den måde kan hans rytme rykkes, så han står lidt senere op af sin middagslur og måske også kan puttes en lille smule senere om aftenen f.eks. kl 19.30 - så døgnet stadig kan hænge sammen for jer :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder...
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes derefter til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, lidt babymassage osv.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30-14...
Sen eftermiddag 16.30: Ammes
Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30...
Sen aften 23: Ammes rigtig godt
Midt nat 03: Ammes efter behov. De fleste børn har stadig brug for amning midt nat i denne alder :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

