Annonce

Annonce

Svar: Flipper ud ved spisebordet


25. maj 2005

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Janni

Opdragelse er bestemt en svær ting og der er nok ligeså mange meninger om hvordan man skal tackle en sådan situation, som der er forældre.

Det jeg tænker på er dog at det altid er vigtigt at finde ud af årsagen, for når man kender årsagen, så kan man også bedre løse problemet og finde den rigtige handling.

Prøv lige at lytte til jeres søn. Hvad er det han vil fortælle jer? Kan han med sin mimik og sine små ord forklare jer, hvad det er han vil, når han bliver frustreret.

Du har en forventning om at I skal spise i fred og ro, sidde roligt ved bordet og nyde maden. Det vil han højst sandsynligt også gerne, men der er noget andet han også vil, for at han synes det er hyggeligt og hvad er det?

Spiser han det samme som I andre, eller handler det i bund og grund om at han ikke ønsker forskelsbehandling. Handler det om at han selv vil være med til at øse maden op på tallerkenen og ikke bare få serveret, hvad I synes han skal have. Handler det om ...


Annonce

... at han selv vil prøve at skære i kartoflen og du ikke bare skal skære den ud. Handler det om at han gerne vil have noget at drikke først, at han bare er enormt træt på det tidspunkt hvor I spiser eller at han slet ikke er sulten der? Spørgsmålene er mange, men det er bare så vigtigt at du prøver at lytte til ham.

Børn på din søn alder vil så gerne og de vil så meget selv. De skal også have lov til at forsøge, for derved lærer de rigtig mange ting, men de skal nogle gange have lov til at forsøge flere gange for så at tage imod hjælpen bagefter.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når du nu ved at der er noget han vil eller ikke vil, så prøv at genformulere det du tror det handler om. I stedet for at 'straffe' ham, så prøv at sige det du tror det handler om højt. Selvom han endnu ikke har meget sprog, så forstår han din mimik og han kan godt rette dig, hvis du har misforstået og omvendt falde til ro, hvis han føler at du forstår ham.

Det er rådet herfra indtil videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce