Svar: Leg med spyt
Kære Maria Louise
Tak for dit brev :)
Der kan være flere årsager til at Victor leger med sit spyt, og det er rigtig godt, at I er opmærksomme.. Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første, kan det sagtens handle om, at han undersøger sig selv, sin krop osv. Altså netop observerer, synes det er spændende at se, hvordan spyttet løber, hvordan det føles osv. Ligesom han naturligt i denne alder også kan finde på at undersøge næsen, ørerne, tissemanden, numsen.. kropsåbninger og hvad der kommer ud kan være meget spændende. Og som udgangspunkt skal dette ses som noget helt naturligt :)
Derudover tænker jeg også, at det godt kan handle om, at han har fundet ud af, at det giver ham en særlig opmærksomhed fra jer voksne. Han har naturligt en alder nu, hvor han begynder at undersøge, hvad det han gør - gør ved andre. Og når han leger med sit spyt, så får han en reaktion fra jer - og det er vigtigt at undersøge dette. Han afprøver hypoteser som f.eks. "hvis jeg putter spyt på legetøjet, så siger mor nej?" - ja det gør hun.. han prøver lige igen, det samme sker. Ny hypotese "hvis jeg kommer spyt på legetøjet, siger pædagogerne så også nej?" osv. Alt sammen en måde at undersøge verden, finde ud af hvordan verden hænger sammen. Det er også naturligt for alderen, men I skal naturligvis finde balancen mellem at lade ham undersøge og også have lidt regler for, hvornår, hvordan og hvor meget, hvilket det også lyder til, at du forsøger:)
Jeg tænker også - har han meget spyt.. og hvorfor har han det? Bruger han f.eks. sut meget, så kan det være, at han skal til at minimere brugen af denne, hvis den er med til at øge hans spytsekretion.. eller kunne det tænkes, at han har hævede polypper eller måske er generet i halsen.. snorker han f.eks. når han sover? Det kan også give øget spytsekretion, så måske skal han ses af en øre-næse-halslæge, for lige at sikre, at der ikke er en fysiologisk ...
... forklaring på, hvorfor han producerer så meget spyt, at han kan lege med det.... :)
Alternativer - ikke kun for at give ham en anden måde at få opmærksomhed på og aflede ham, men fordi han måske også bruger spyttet til at føle og fornemme. Kunne det tænkes, at han ville have glæde af at mærke og føle på andre ting og hvis hans følesans ble stimuleret lidt ekstra via andre ting, at han så ville minimere behovet for at føle på sit spyt...? Det kunne være at lade ham lege med ler, fedtfarver, maling, bygge med perler, være med til at bage boller og forme dejen i hænderne osv.
Måske har han også brug for mundstimulering... mad der kræver mere tyggemodstand, mad i forskellige temperaturer, eller måske fokus på madens lyd, når vi spiser... eller pusteøvelser, læbeøvelser eller lignende...
Du nævner, at du har skiftet job, arbejder mere end tidligere, samtidig med at I er flyttet, jeres dreng har skiftet institution, skiftet stue i institutionen osv. Og alt sammen har medført, at du og din partner lige nu er påvirket af den ekstra stress i hverdagen. Og der er naturligt nok ingen tvivl om, at dette også spiller ind. Jeres dreng spejler sig i jer, og hvis I er stressede, så er det også sandsynligt, at han er det.. og stress hos børn kan vise sig på mange forskellige måder, man ser dog ofte en adfærdsændring hos barnet, og I skal naturligvis være opmærksomme på, om I kan ændre noget i hverdagen, som kan give jer alle mere ro, og som måske vil gøre, at det at lege med sit spyt vil begynde at fylde mindre hos ham og give plads til at andre ting kan fylde mere :)
Det er super dejligt, at du kan mærke, at hans sproglige udvikling virkelig tager fart nu og selvom det kan være lidt udfordrende for ham at vokse op som tre-sproglig, så lyder det som en gave, at kunne vokse op med både dansk, fransk og portugisisk :)
Jeg håber, at du kan bruge lidt af mine tanker videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

