Brev:
Lange natlige opvågninger

Kære Helen,
Jeg kontakter dig endnu engang vedrørende min søns natlige opvågninger, der desværre ikke er blevet bedre.
Han er nu knap 13 måneder og vågner stadig ofte 1-2 gange om natten, hvilket måske ikke lyder så slemt, men det er hårdt, når han hver gang er vågen en time og vågner allerede kl 5 om morgenen.
Jeg har længe ”undskyldt” ham med, at han fx var begyndt at gå (for to mdr. siden) og han var startet i dagpleje (for 1,5 mdr. siden), men nu synes jeg ikke umiddelbart jeg kan finde en årsag til hans opvågninger og uro. Han bliver tilbudt vand, når han vågner, men ingen mælk og han kommer heller ikke ind i vores seng, så jeg synes jo umiddelbart ikke han har noget at vågne op for.
Hans dagsrytme er ændret noget efter han er startet i dagpleje, men det har vi nu ikke kunne mærke på hans nattesøvn, hverken til det værre eller bedre.
Jeg afleverer ham i DP kl 7.15
Han bliver puttet ude kl 7.30 og vækket efter en time.
Kl. 11.15 puttes han til middagslur og sover så til han vågner omkring 13.30.
De første par uger fik han en eftermiddagslur på en halv time hjemme om eftermiddagen, men den har vi droppet igen, fordi vi var bange for det kunne påvirke hans nattesøvn. Men det har desværre ingen forskel gjort, at den nu er skippet.
Kl 18 starter aftenritualet med aftensmad, herefter bad og creme, lidt leg og godnathistorie. Kl. 19.30 puttes han med en flaske i sengen, og når der bliver lagt en hånd på ham sover han indenfor 5 minutter. Vi vil egentlig nødig ændre på et ...
... putteritual, der virker, men hvis det er blevet en dårlig søvnassociation med hånden på hoften, er vi naturligvis indstillede på at få det ændret. Problemet med hånden er, at når han vågner om natten falder han let til ro, når vi lægger ham ned igen og lægger en hånd på ham, men lige så snart man flytter den, fordi man tror han sover, vender han rundt og begynder at græde og man kan ligesom ”starte forfra”.
Vi har forsøgt at erstatte hånden med en nusseklud, men det virker ikke, og jeg føler ligesom vi skal finde en erstatning, ellers ved jeg ikke, hvordan vi skal få ro på ham. Vi vil så gerne give ham den hjælp til at give ham mental og motorisk uro han ligesom efterspørger, men det er ikke holdbart, at de lange opvågninger fortsætter.
Er det en idé nu, at øve han om aftenen selv falder i søvn uden hånden eller anden hjælp? Jeg frygter selvfølgelig det bliver en lang kamp uden resultater, men vi er villige til at prøve alt.
Jeg har fået det råd at lade ham græde nogle minutter inden vi går ind til ham, men det har ikke rigtig virket de få gange vi har forsøgt, da han altid har rejst sig op, når han vågner, og kommer ikke ned igen uden hjælp, så han bliver bare mere og mere ulykkelig indtil vi kommer ham til hjælp. Men tænker du det alligevel kan være vejen frem og han så lærer selv at lægge sig ned igen?
Jeg føler vi har prøvet det meste, og måske er der ikke så meget at gøre ved det, men så søger jeg nok en forhåbning om, at det trods alt vil ændre sig selv med tiden…
Venlig hilsen
Milos mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...