Svar: Alene om at putte 2 børn
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, at jeres datter bliver puttet først, så I hjælper hende med at få en lidt længere nattesøvn, da hun ikke længere sover i løbet af dagen. Det gennemsnitlige søvnbehov i 3 års alderen er 12 timer og hun får ofte 11 timer - og det er rigtig fint, men nogle gange ville hun måske have glæde af en middagslur på en times tid - især, når hun skal starte dagen allerede kl 06.. men I må se, hvordan det går :)
Det bliver nok jeres største udfordring, for hvis hun skal starte dagen kl 06, så skal hun i princippet puttes allerede kl 18, og det bliver meget svært at nå med aftensmad osv. og hvis I også samtidig skal have bare lidt tid sammen som familie om eftermiddagen... Måske hører hun til de børn, som naturligt sover lidt mindre end gennemsnittet, og det kan godt være, at hun derfor vil trives med at sove 11 timer f.eks. fra kl 19 til 06... Det kan man håbe på... hun bliver jo også ældre, og søvnbehovet kan derfor godt naturligt nedsættes lidt...
Med hensyn til at putte dem begge om aftenen, når du er alene, så må du forsøge at putte storesøster først, og da lillebror ikke er ældre end han er, så må han være med, når du putter hende. Det er naturligvis ikke optimalt, men du kan jo ikke være to steder på en gang, så du må forsøge at lave det til en hyggestund for jer alle tre. Og måske kan du netop udnytte det faktum, at når storesøster er puttet, så er du nødt til at gå fra hende for også at ...
... putte lillebror, og på den måde bliver det naturligt, at du går.. og hun får muligheden for at falde i søvn på egen hånd :)
Måske skal puttetidspunktet rykkes lidt, så du putter hende omkring kl 19.30 og så efter godnathistorie osv. går ind og putter lillebror...
Når lillebror bliver ældre, så kan I overveje, om de kan have glæde af at sove i samme værelse, så de kan puttes samtidig, få læst fælles godnathistorie osv. Nogle børn har stor glæde af at sove i samme rum...
Hvor tidligt / sent at lillebror kan puttes, når han bliver ældre afhænger af, hvor lang dagssøvn han tager. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de går fra to lure til en lur dagligt og derfor vil han til foråret sandsynligvis stadig skulle i seng senere end storesøster, fordi han stadig sover en del om dagen. Det vil dog ofte være sådan, at han har brug for at komme i seng omkring kl 19.30, ligesom storesøster...
Du kan ikke på nuværende tidspunkt skabe en rytme, som vil fungerer for jer til foråret. Der sker rigtig meget med søvnen nu og det næste halve år frem, og lige nu skal du tilpasse jeres drengs søvn og rytme til den alder han netop har nu. Og så skal det nok komme til at passe, når det bliver nødvendigt. Det kan godt lade sig gøre at arbejde på en ny rytme ca. en måned før han skal passes, hvis den rytme han har på det tidspunkt ikke kan fungere, når du starter på arbejde igen :)
Håber du kan bruger dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

