Svar: Snart 10 mdr. Har brug for min favn for at sove
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Det er rigtig dejligt at høre, at jeres dreng trives i vuggestuen og at han er faldet til så hurtigt - skønt! Og det er rigtig godt, at du forsøger at holde nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend :)
Når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem. Det betyder, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af flaske og af favn for at sove.
Han har brug for sin flaske, for at falde i søvn. Han puttes i egen seng, holder selv flasken og falder i søvn med den i munden... Og så har han brug for din favn, når han i løbet af natten vågner og skifter søvnstadie. Han har brug for din favn, for at komme videre i søvnen om natten.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Det er helt naturligt, at jeres dreng stadig har brug for at få en flaske, når han skal sove. Det er et trygt og dejligt ritual. Men det er uhensigtsmæssigt, at han falder i søvn med sin flaske i munden, ligesom det er uhensigtsmæssigt, at han har lært at skulle op i din favn, når han vågner. Han har lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du har, og derfor er det vigtigt, at I nu forsøger at ændre på hans søvnassociationer.
Det betyder, at han ikke længere skal falde i søvn med sin ...
... flaske, og at du skal forsøge bevidst at arbejde hen imod at fjerne den fra ham, før han sover helt. Det kan godt være svært, da han er vant til at holde den selv og dermed sutter på den til han sover.. men du er nødt til at forsøge at lirke den fra ham før han sover, så han vænnes til, at han ikke behøver have den i munden, når han overgiver sig til søvnen.
Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at putte ham med en putteklud, der dufter af dig og som minder om at være i din favn. Når han om natten vågner, søger din favn, så mærker han dit nattøj ved sit ansigt, han kan dufte at mor er der og kluden kan give ham samme fornemmelse. Det vil derfor være en god substitut for mor og favn på sigt. Start derfor med at lade puttekluden indgå sammen med flasken, når han puttes og brug den også hele dagen igennem, så den følger ham - i bilen, i barnevognen, når han putter i favn, skal trøstes osv. og naturligvis hver gang han skal sove - også i vuggestuen.
Når du putter ham om aftenen, så skal flasken altså ud af munden, før han falder i søvn og i stedet skal han lulles til ro med dine hænder, kærtegn, putteklud osv. Og så skal du gøre det samme, når han vågner om natten. Bruge samme beroligende hænder, kærtegn og klud - så han hjælpes videre i søvnen om natten på samme måde, som han bliver det om dagen og om aftenen :)
Du skal så vidt muligt ikke tage ham op men forsøge at hjælpe ham videre i sengen, hvor han er faldet i søvn, så du holder fast i, at det er der han skal sove :) Bliver han helt ulykkelig og ked af det, så må du naturligvis tage ham op, give ham den ro og tryghed han behøver og derefter så putte ham tilbage i seng igen - igen med putteklud, kærtegn osv. som han kender fra aftenen...
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

