Annonce

Annonce

Svar: Svær opstart på grød og mos


23. oktober 2018

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er helt okay, at det tager lidt tid med skemaden. Det er en stor omvæltning for din dreng at finde ud af at spise af en ske - teknikken er meget anderledes, end når han spiser af brystet. Og samtidig så smager maden jo helt forskelligt fra den søde mælk, som han er vant til.. Derfor er det rigtig fint, at du tilbyder ham små mængder af gangen og lader ham komme stille og roligt igang :)

Jeg vil anbefale dig, at du giver ham skemad to gange dagligt - til frokost og til aften. Og det behøver ikke være ret store mængder af gangen. Lidt smagsprøver er fint lige nu. Det er rigtig fint, at du forsøger med både hjemmelavet og færdiglavet grød og mos, for at se om han bedre kan lide noget end noget andet :)

Du kan give ham grød af f.eks. ris, majs, hirse, boghvede, quinoa. Du må faktisk også gerne forsøge med lidt øllebrød, hvis du tænker, at han måske vil kunne lide smagen af dette. Den kan også laves "cremet", så han måske bedre kan kapere det...

Det kan være en fordel at forsøge med grøntsagsmos af de lidt milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende. Nogle børn synes rigtig godt om kartoffelmos, men andre børn har svært ved dette - og hvis det er tilfældet hos jer, så kan du starte med at lave en gulerodspure og tilbyde ham dette. Gulerødder har en naturlig sødme, som han måske godt vil kunne lide, netop fordi han er vant til den lidt sødere mælk. Og så kan du stille og roligt begynde at komme kartoffel og andre grøntsager sammen med den gulerodsmos, som han er så vant til og måske blevet glad for...

Du kan også prøve at komme lidt gulerodsmos eller puré som topping på hans grød. Det kunne være sammen med lidt ...


Annonce

... risgrød eller boghvedegrød. Han bør ikke tilbydes risgrød dagligt, men det kan godt bruge en gang imellem som basis for at vænne ham til lidt grøntsagsmos...

Nogle gange kan det også være en fordel, hvis du kan malke lidt ud og bruge din egen mælk i hans grød og mos, fordi han netop kender smagen af din mælk og derfor måske så vil acceptere skemaden bedre :)

Det kan være en god idé at tilbyde ham den første skemad af en helt blød ske, f.eks. en ske i silikone. Det er for nogle børn mere behageligt, og minder lidt mere om det bløde bryst, end at spise af en hård ske i plastik eller metal.

Det kan også være en god idé, at du sætter dig med ham på skødet, når du tilbyder ham skemaden, så han kan mærke dig og føler sig tryg ved det som sker.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan være en overvejelse værd, hvornår du tilbyder ham skemaden - i forhold til, hvornår du ammer. Nogle børn har brug for at få en lille tørstslukker ved brystet først - det gør dem rolige og parate til skemaden. Andre børn kan ikke spise noget, hvis de har fået tilbudt brystet før skemaden... Da jeg ved at du ammer en del, så kunne det være et forsøg værd, at tilbyde skemaden før du ammer :)

Giv ham også gerne vand af kop sammen med skemaden. Det er også med til at lære ham, at indtage væske på en anden måde end brystet og finde ud af, at der sker nogle andre ting nu. Og så er det generelt rigtig godt, hvis han stille og roligt også lærer at drikke vand :)

Og ja - så er det også en god idé nogle gange at holde et par dages pause og så forsøge sig igen :)

Rigtig meget held og lykke - og læs gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvor du finder dagplaner, opskrifter og guides igennem de første smagsprøver, til mad i stykker og familiemad :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce