Svar: Lillebror sover
Kære L (og far)
Tusind tak for din tilbagemelding, og hvor er det bare dejligt at høre! Skønt, skønt, og helt fantastisk! 7, 9, 13 - krydser alt, hvad krydses kan, for at det fortsætter - og tør næsten ikke skrive noget af frygt for at "Jinx´e" det...
Jeg synes ikke, at I skal gøre noget anderledes i forhold til hans middagslur. Det er rigtig fint, at I triller ham en tur og lader ham finde roen - hvis han er træt og har brug for at sove, så vil han falde i søvn der - og hvis han ikke falder i søvn, så har hans lille krop trods alt fået lidt hvil og et afbræk fra dagens aktiviteter, og det er rigtig fint. Og de dage, hvor han så har brug for at sove, så skal han naturligvis have lov til det :)
Det er også rigtig godt, at han i vuggestuen stadig sover til middag. I hverdagen kommer han tidligere op, og der sker naturligt en del mere, tempoet, lydniveauet, adskillelsen fra jer, de øgede krav til ...
... selvstændighed osv. som naturligt stilles i hverdagen kører ham ekstra træt, og der kan derfor sagtens være forskel på behovet for middagslur i vuggestuen og så behovet for lur derhjemme i weekenden. Derfor skal han puttes til middagslur i vuggestuen, og derhjemme må I være fleksible i forhold til det behov, han viser - og så må hans puttetidspunkt om aftenen nogle gange variere +/- en halv times tid alt efter, hvorvidt han har sovet om dagen eller ej - præcis som du fortæller, at I forsøger at passe det ind :)
Jeres dreng lyder til at trives. Du skriver, at han virker i balance, og han sover godt om natten. Der er ro på lige nu - både i forhold til sygdom, natteskræk, motorisk og mental udvikling osv. Ikke at "det står stille", for der sker stadig rigtig meget med ham udviklingsmæssigt, men han lyder til at have det rigtig godt. Og det er bare så dejligt!
Jeg glæder mig på jeres vegne! Stort knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

