Annonce

Annonce

Brev:

Putning om dagen


25. maj 2005

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Putning om dagen

Hej Helen

Så har vi virkelig brug for et par råd igen.

Det drejer sig om vores datters søvn i løbet af dagen. Hun er 6 mdr., glad og sund, spiser 3 måltider om dagen og drikker derudover ca 500-600 ml mme. Hun bliver puttet mellem 19-20 og sover til kl 6 så natten er ikke noget problem. Men om dagen er hun blevet fuldstændig umulig at putte med mindre jeg går med barnevognen ude i 3-4 timer. Og det kan jeg jo ikke gøre hver dag selvom jeg gerne ville.

Vi bor på 3. sal, og har derfor anskaffet en ekstra barnevogn som hun sover i om dagen. Vi stiller hende ind på vores kontor hvor der er køligt og åbent vindue.

Når hun skal puttes bliver hun altså pakket som hvis vi skulle på tur, men det kan tage op til 1 time at få hende til at sove hvis det da overhovedet lykkes. Hun skal køres rundt i lejligheden, helst over dørtrinnet så det bumper godt, men så snart jeg slipper vognen, og selvom hun sover når jeg gør det, stikker hun i et hyl og græder som skulle hun dø. Hun når altså helt derop hvor det lyder som om hun næsten kvæles, og når jeg så ikke længere kan holde det ud og kigger ned til hende, smiler hun bare tilbage og leger med sin sut selvom hun er ildrød om øjnene og helt smadret (har fx. været til babysvømning med hende idag og hun er overdrevet træt, men ligger faktisk lige nu og pludrer, sejrsstolt over at mor måtte opgive putningen og skrive til dig istedet...)

Jeg plejer at dække barnevognen til så der er mørkt dernede, og ...


Annonce

... nogen gange starter gråden allerede når jeg dækker til - det er ligesom et signal om at nu er det alvor, at nu skal hun sove, men hun vil bare ikke overgive sig.

Jeg har prøvet alt muligt, siddet ved siden af vognen og sunget uden at rokke den, spillet stille musik, fjernet det der dækker for lyset og ladet hende se ud, men alt dette holder hende bare vågen. Hun skal have mørke og ro for at sove.

Hvad drejer det sig om? Er hun bange for at jeg forsvinder? Skal jeg lade hende skråle igennem og lade vognen stå?
Vi har jo brugt hendes vogn til at have hende i fx når vi laver mad og hun kommer med i køkkenet - kan hun være forvirret over hvor hun skal sove og hvor hun skal hygge og lege? Skal hun have nogle fastere rammer for putningen om dagen? Har prøvet at putte hende i hendes seng om dagen, men det er helt umuligt, hun triller og pludrer og sparker dynen af..

Et andet problem er, at når det så lykkes mig at få hende til at sove, så vågner hun efter præcis 45 min., men er ikke udhvilet. Hun kunne sagtens sover meget længere, men så skal jeg igennem samme puttetur, og det lykkes sjældent at få hende til at sove igen. Når hun kommer op er hun bare sur og vranten indtil hun sover næste gang. Det er som om hun ikke rigtig får hul igennem til søvnen om dagen (med mindre jeg altså går ude med barnevognen) men sover overfladisk og aldrig helt nok.

Jeg håber virkelig at du har et par gode råd. Er lidt desperat.

Venligst
Marie Louise

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce