Svar: Uld og antal lag
Kære Mor
Tak for dit fine spørgsmål omkring uld :)
Det er ofte nok med et lag uld, og det er allerbedst, hvis ulden ligger inderst - altså tættest mod huden.
Uld har en rigtig god evne til at kunne suge sved og samtidig holde barnet tør. Det isolerer mod kulde og hjælper barnet med at holde en stabil kropstemperatur. Ulden har nogle lange snoede fibre, som skaber små luftlommer omkring barnets hud, og det er dette, som er med til at sikre, at barnet hverken bliver for varm eller for kold.
Som vejret er lige nu vil jeg sige, at det er bedst med en uldbody inderst, og så kan du godt give din dreng en bomuldsdragt uden på. Det kan også være en fordel at bruge en bodystockning inderst, fordi den sikrer, at han ikke skiller ad på midten og derfor ikke får træk på maven og ryggen :) Om den skal være med lange eller korte ærmer afhænger af, hvilken dragt du giver ...
... ham ud over. Han kan f.eks. godt have en langærmet uldbody på under en sparkedragt med korte ærmer, eller han kan have en kortærmet uldbody under en langærmet bluse...
Når det bliver koldere i vejret, så kan de to lag godt være uld, eller du kan vælge at give ham f.eks. uld inderst, en bomuldsdragt uden på, og så putte ham i en ulddragt, når han skal sove - eller evt. give ham en trøje af uld på, uden på det øvrige tøj - så han faktisk har tre lag tøj. Men det afhænger helt af, hvor varmt/koldt det er, om han er inde eller ude osv., og du må hele tiden forsøge at regulere ved at mærke ham i nakken. Hvis han sveder i nakken, så har han for meget tøj på, hvis han virker kold i nakken, så skal han have mere tøj på, og virker han tilpas i nakken, så er hans kropstemperatur okay :)
Husk også strømper og måske et par små uldsokker på fødderne...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

