Brev:
Et-årig vil amme hele natten

Hej Helen.
Jeg skriver angående min datter som fylder et år lige om lidt. Hun er en dejlig krudtugle, som bare følger med i det hele. Hun er en rigtig glad lille pige, meget udadvendt og mild. Hun skal starte i vuggestue her den 1. november, på sin fødselsdag. Vi er spændte på hvordan det kommer til at gå, da hun ikke er så gad for at mor er væk. Men hendes storesøskende er i samme vuggestue, så mon ikke det hjælper lidt på det?
Jeg skriver egentlig fordi jeg gerne vil stoppe med at amme hende. Hun har altid været meget afhængig af bryst, og har været meget dygtig til at sutte siden fødslen. Allerede 10-15 min efter fødslen suttede hun så flot, og det har siden da bare kørt der ud af med amning. Det har været dejligt for os begge. Meeeen.. Nu synes jeg det er på tide at vænne hende af, af flere grunde.
1. Hun spiser ikke som hun burde, hun foretrækker altid bryst frem for mad. Jeg tilbyder hende en del forskelligt mad (som jeg ved hun kan lide) i løbet af dagen og aftenen, men hun vil ikke rigtigt spise. Det kan være to-tre skefulde og så siger hun nej. Har også prøvet at lade hende sidde med det selv, men det er heller ikke ret meget hun spiser, før det ryger på gulvet. Jeg prøver på ikke at give hende bryst i løbet af dagen, og det får hun heller ...
... ikke rigtigt. Jeg går i skole 4-5 timer om dagen, og imens bliver hun passet af bedstemor. Men så snart jeg henter hende, hiver hun ned i min trøje og vil have bryst. Og det får hun. Hun kan faktisk sagtens undvære bryst om dagen, det er mere om natten det er ekstremt.
2. Hun vil ammes hele natten. Faktisk vil hun ikke puttes på andre måder end med brystet i munden. Udover dette, vil hun ligge og sove med brystet i munden. Hun bliver puttet mellem 19 og 19.30, samtidig med sine tvillingerne (hendes storesøskende), men hun vågner rigtig meget fordi hun vil have bryst. Og det er hele natten hun vågner. Jeg har prøvet at give hende sut og en flaske med vand i, men det vil hun slet ikke. Så længe hun har brystet i munden, kan hun sove natten igennem. Men så snart jeg fjerner det, går der ikke længe før hun vågner (selvom hun ligger og er i dyb søvn).
Det er meget hårdt for mig, for jeg sover ikke godt når hun ligger ved brystet hele natten. Derudover føler jeg mine brystvorter er blevet overbelastede, og vågner op med ømme brystvorter hver morgen. Jeg tænker også det er på tide hun lærer at sove igennem uden bryst hele natten, specielt nu hvor hun starter i vuggestue. Så jeg håber du kan hjælpe med et par fif til hvordan og hvorledes.
Med venlig hilsen
W.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.