Annonce

Annonce

Brev:

Fravænning - fra mor! - om natten del 3


28. oktober 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Fravænning - fra mor! - om natten del 3

Kære Helen, tak for endnu et svar fra dig ☺

Jeg har nogle uddybende spørgsmål - især mht. hvordan far kan hjælpe.

Jeg har til at starte nogle spørgsmål til din dagsplan.
Silas er heldigvis nem at putte til lur i løbet af dagen. Lige nu mest i barnevogn og sjældnere i slyngevuggen. Han skal bare lulles lidt og så er han væk. Jeg behøver ikke amme ham først (hvis ikke han er sulten) men kan fint lægge ham uden at give bryst først – så det er ikke her han er afhængig ☺

Der hvor det er svært, er bl.a. måltiderne. Nogle gange (fåtallet) hygger han sig og kan sidde og spise selv og med ske i en halv time eller mere. Men for det meste bliver han meget hurtigt utilfreds og begynder at sidde og knurre eller pylre – eller direkte græde. For det meste tager han fat i håndmaden til at starte med, men der går tit blot 5-10 min før han bliver utilfreds. Det er meget frustrerende. Jeg ved ikke her om det blot er et spørgsmål om tid, eller om jeg gør noget forkert. Jeg prøver virkelig ikke at presse ham. Nogle gange spiser han videre (både grød og det han selv kan spise) selvom han brokker sig. Jeg er helt forvirret omkring hans signaler. Hvis det bliver ved med ikke at fungere, vil du så anbefale vitaminpiller/jern indtil det glider bedre? Og hvad kan jeg gøre for at det bliver bedre?

Når det så kommer til aftengrøden er det tit, han ikke gider overhovedet. Og heller ikke vælling som jeg så prøver med i stedet. Vi har prøvet at det er far, der giver vælling fordi han ikke lugter af mælk, men så bliver han helt hys.

Nu har han nogle gange fået både aftengrød og aftenbad, og alligevel vågner han efter en time og derefter igen halvanden.

Når det kommer til den sene aftenamning, så sker for det meste det, at han er så søvnig af han ikke får spist ret meget. Hvad kan jeg gøre her? Jeg har prøvet at proppe en flaske i munden på ham men der bliver han (naturligvis) ked af det, det er jo ikke rart. Igen ved jeg ikke hvor insisterende jeg må være.

Du har ret i, at det er meget hårdt at skære ned så drastisk. Ikke mindst fordi jeg har et issue med meen efter en hjernerystelse og piskesmæld for 10 år siden, der gav mig voldsomme søvnproblemer i flere år. Det gik i orden, men balancen er nem at tippe, og når min krop er så presset som den er nu efter 8 mdrs konstant afbrudt søvn, samtidig med at jeg skal præstere om dagen, så er jeg nu efterhånden helt nede og ’bide i græsset’. Derfor er det meget hårdt at ligge fra kl. 2, 3, 4 med en skrigende baby, der måske falder i søvn igen men sover uroligt, fordi jeg nu nægter ham brystet.

Det fører mig til problemet med, at far ikke dur. Især nu er Silas enormt morsyg – det har han egentlig altid været, et rigtigt slynge- og ammebarn. Min kæreste og jeg har af flere omgange, da han var 5, 6 og nu 8 mdr., forsøgt ...


Annonce

... forskellige modeller for, hvordan han kan tage Silas hele eller noget af natten, og det er altid gået dårligt. Som jeg skrev sidst, var der sidste gang vi prøvede en slem efterreaktion. Også om dagen kan det være rigtigt svært for far at tage over. Nogle dage er det fint og de hygger sig – ja nogle aftener er Sials faldet i søvn i min kærestes favn mens han har gået rundt med ham, men tit går det ikke så godt, og Silas bliver meget pylret eller græder højt – hvilket stopper prompte så snart han kommer over til mig. Han er ellers glad for at være hos andre og hygger sig meget med de mennesker, vi bor i kollektiv med (bl.a. to andre babyer), og han kan også sagtens klare, at jeg er ude og væk, fx hænger vasketøj op. Men jeg oplever også tit, at han så begynder at klynke så snart han ser mig igen.

Nu er min kæreste ikke den allerbedste til helt små børn og det kan jo også være en faktor. Han vil gerne hjælpe mig og prøver så godt han kan, men han har ikke skidemeget tålmodighed og er heller ikke den vilde legeonkel – jeg tror han har svært ved at finde ud af, hvordan man leger med en baby – også selvom det er hans søn. Og det er jo klart, at hvis ikke de tilbringer hyggelig tid sammen om dagen så er det sværere at passe ham om natten – har jeg ret i det? Nogle gange har jeg tænkt, at det måske er det bedste at droppe, at han skal spille en rolle lige nu, for det er til stor frustration for både ham – og mig! Det er jo også svært for far at hygge og være kærlig/tålmodig, når han bliver afvist gang på gang. Andre gange har jeg lyst til at sige til ham at han skal tage sig mere sammen og finde sin legeonkel frem af skabet…

Jeg har også forsøgt, han skal være den der putter til lur og den der tager op. Det første går altid nemt, men Silas bliver ofte ked af det, når det er far der tager op. Hvis ikke jeg kommer ’til undsætning’ kan han blive helt ulykkelig, og min kæreste har endnu ikke knækket koden mht. at aflede ham og vende hans humør.

Jeg ved ikke mine levende råd for, hvordan Silas kan blive mere glad for og tryg med sin far, både om dagen og om natten. Og jeg er meget usikker på, hvor meget vi kan byde ham, og hvor voldsomme grådanfaldene må være før vi må droppe det. Jeg har voldsomt brug for aflastning om natten – eller bare fra tidlig morgen! Vi forsøgte jo at gennemføre to nætter, men den anden nat kom min kæreste ind med ham kl 5.30, fordi de næsten ikke havde sovet – blot en halv time ad gangen før næste grådanfald. Og de følgende nætter var Silas meget urolig og gav mig en endnu dårligere søvn – og så er jeg jo lige vidt. Var det dér, vi skulle have insisteret og fortsat? Er der en slags ’plan for tilvænning til far’? Eller er det bare det helt forkerte tidspunkt at sætte ind nu?

Jeg har virkelig brug for hjælp.

De bedste hilsner
Mor til Silas

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce