Brev:
Mor er min!
Hej Helen,
Vi står med en udfordring i hverdagen, som vi håber, du måske kan kaste lidt lys over:
Vores datter på 2 år (25 måneder) er generelt et glad og smilende barn i tydelig trivsel, men de sidste ca. 9 måneder har hun været meget, meget knyttet til mig (mor). Når vi befinder os i samme hus (hjemme eller ude), er hun meget omklamrende og vil enten holde mig i hånden, sidde på mit skød eller være i min favn. Det lyder måske bedårende, men det giver faktisk store udfordringer i hverdagen.
Fx betyder det, at storebror på 4 år ikke kan sætte sig hen til mor i sofaen, idet lillesøster så begynder at skubbe ham væk eller slå ham. Far må heller ikke give mor et kys eller et kram, uden hun begynder at græde. Når jeg laver mad om aftenen, hænger hun om mit ben, vil op og skriger voldsomt og hysterisk, hvis jeg siger nej. Hvis jeg rejser mig for at gå på toilettet, udvikler det sig ofte til det helt store drama, og jeg kan efterhånden ikke huske, hvornår jeg sidst nåede at skylle al shampoo ud af mit hår.
Min mand prøver at aflaste mig og give mig tid til fx madlavningen, men det ender som regel med, at der går 5 min, så står hun og hiver i mit ben eller min hånd igen. Hun vil også kun have, at det er mig, der skifter hendes ble og børster hendes tænder. Det er vanvittigt upraktisk og enormt trættende for alle, kan du måske forestille dig.
I starten troede jeg, at det var en fase, og hun nok bare havde brug for lidt ekstra kontakt, omsorg og nærhed fra mig. Det fik hun - og det får hun (dagligt og ad libitum i øvrigt). Men det er som om, at det ikke er nok, og ...
... selv når hun sidder på mit skød, eller jeg nusser hende i håret, kan hun finde på at trykke sig hårdt ind til mig, nærmest som om vi helst skal leve i symbiose.
Det er mærkeligt nok ikke et problem at aflevere hende i børnehaven. Her springer hun typisk hen til en voksen, sætter sig på skødet af vedkommende og vinker farvel til mig. Hvis far (eller andre) passer hende, er der heller ingen problemer, så leger hun glad og piver aldrig. Men når jeg kommer hjem, vil hun op på min arm igen, og hvis jeg pludselig er ude af syne, skriger hun højt.
Det skal måske lige siges, at jeg generelt tilbringer meget tid sammen med børnene. De bliver afleveret kl. 8.30 i institution og hentet igen kl. 16 (kl. 15 om fredagen), og eftermiddagene er udelukkende dedikeret til hygge med de dejlige unger. Jeg har aldrig været væk fra hende i længere tid, så jeg tror ikke, hun kan have oplevet et svigt eller lignende, der kan have forårsaget en voldsom seperationsangst.
Kan du mon kaste lys over, hvad der er årsagen til denne adfærd, og hvordan vi bedst håndterer den? Jeg er efterhånden ved at få dårlig samvittighed i forhold til storebror, der jo også gerne vil have nærhed og kropslig kontakt med mor indimellem. Derudover er min mand noget frustreret, idet han føler sig afvist af hende, fordi hun konstant søger mig (selv når han fx forsøger at lege med hende eller underholde hende). Det er kun, når jeg ikke er tilstede, hun søger ham. Hvad stiller vi op? Vi har nu i 9 måneder forsøgt at "ride stormen af", men det lader til, at den fortsætter.
Bedste hilsner,
En lettere udmattet mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.