Brev:
Græder, når familien henvender sig med smil
Kære Helen
I henhold til mit sidste brev, så var vores datter istand til at holde sit hoved da hun var 5 måneder, men hun kunne ikke lide at ligge på maven og holde hovedet oppe. Dette har nu ændret sig og hun ligger næsten alle sine vågne timer på maven og sidder nu uden støtte i sin højstol og spiser mad. Efter noget tid på Nexium mod silent refluks, er hun blevet en rigtig glad pige, så det er bare rigtig dejligt.
Grunden til jeg nu skriver, er fordi vores datter siden hun var 5 måneder gammel, er begyndt at græde når familiemedlemmer hun ikke ser så ofte henvender sig direkte til hende med smil og glæde, eller andre end os som forældre holder hende. Hun smiler meget sjældent til folk, selvom de smiler og taler til hende, i disse situationer kigger hun bare mistænksomt på dem eller krænger underlæben og er tæt på at begynde at græde.
Hun smiler meget og ofte til os som forældre, ligesom hun ofte griner når vi laver sjove ansigter, titte bøh leg, tumler med hende og synger, ligesom hun er begyndt at pludre meget og har god øjenkontakt. Nu er hun 7 måneder og tænker det er længe det har været sådan.
Jeg har talt med vores sundhedsplejerske om dette, som sagde det var ...
... meget naturligt, grundet hun har vænnet sig til struktur i hverdagen, hun har ligeledes vurderet at der er en fin og aldersvarende samspil med vores datter og gerne vil samspil, selvom vores datter kun vil smile og pludre med os og ikke med sundhedsplejersken. Jeg kan bare se at de andre børn i min mødregruppe er mere interesseret i at smile og have kontakt med mig, end jeg oplever vores datter er overfor fremmede, og jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på, om hun kommer for lidt ud, og derfor ikke møder andre mennesker nok? Synes jo vi har en normal omgang med andre mennesker men måske ikke nok?
Jeg går også fast til babysvømning og babysalmesang hver uge. Kan det være noget vi som forældre skal gøre anderledes så hun bliver mere glad og interesseret i andre mennesker? Eller er det bare hendes personlighed, at hun lige skal se folk an?
Vores datter skal starte i dagpleje om et par måneder, og vil derfor gerne ruste hende til dette. Ligeledes har jeg heller ikke ville lade hende passe af andre, selvom det er tiltrængt med en kæreste aften, netop fordi vores datter har det på denne måde.
Ser frem til at høre dine tanker omkring dette
Med venlig hilsen
den bekymrede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine