Brev:
2,5 år og svært ved mødet med voksne- også bedsteforældre.
Hej Helen.
Jeg har 2 piger, A. på 2,5 og K. på 1 år...
A. har fra start været meget social glad pige - lige indtil for et år siden!
Da K. blev født lå jeg indlagt efter akut kejsersnit i ca 3 dage- samtidig blev A´s dagplejemor indlagt i 2 måneder, dvs alt omkring A blev ændret.. A klarede det faktisk flot, lige indtil hun blev syg af skoldkopper - her gik hendes immunsystem ned og hun fortsatte med at blive syg- af ALT.. det fortsatte i 2-3 mdr hvor vi ikke vidste hvad vi skulle gøre.. A. begyndte ikke at kunne overskue andre end os forældre, tilsidst brugte vi en alternativ læge som også er alm læge, dette virkede.
Gradvist er “chokket” forsvundet, A. fungerer normalt nu, det eneste der hænger ved, er mødet med bedsteforældre og andre voksne - det sidder som en blokade hver gang.
Hun kan snakke om og glæde sig til at se bedsteforældre (tænker det er de vigtigste at starte med) - når de kommer, reagerer hun ved at ta hænderne op foran hovedet, sige nej og løbe sin vej, eller gemme sig bag mig. Senere kan hun godt komme og kaste en bamse eller sige noget til dem (hendes form for kontakt) hun kan også inddrage mormor i leg- eller komme med en masse ting de skal se ...
... eller fx: “smage” fra legekøkkenet.
A. hygger sig meget hvis hun er hos min mor alene, men er ikke særlig kærlig - tidligere var hun meget, og nu overfor os forældre (og andre børn) er hun meget kærlig og krammer/kysser meget.
Der er ingen forskel på reaktionerne om folk er energifyldte eller helt rolige..
A´s sprog er godt igang med udvikling, men hun er stadig svær at forstå, det er faktisk kun os forældre og dagplejemor der forstår det meste.
Hun vil gerne med til større selskaber, hun vil bare ik snakke med andre voksne, hun leger godt med andre børn og dagplejerne har ikke noget at sætte en finger på. Hun er glad og rolig herhjemme, glad for sin søster og kærlig.
Folk syntes det er svært og at hun reagerer sært. Men mest af alt er det svært for mig som mor at se hun får det svært - vil SÅ gerne ku hjælpe hende bedre på vej igennem det, kan næsten ik holde ud at se hun får det svært hver gang...
Har prøvet forskellige måder at håndtere det, men det virker ik rigtig..
Kan du komme med et par råd? Vi har fulgt dine bøger, med dagbog, mad og søvn, vi har haft rigtig god effekt af dem, så det må virke godt på mine børn😉
Med venlig hilsen
A´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.