Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise mos og grød - del 2


4. november 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Alfreds mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og som jeg nævnte i mit sidste brev, så er årsagen til madvægring nogle gange, at der er sygdom på vej - og det lyder til at have været tilfældet hos jer. Røde ører, snot, hoste, måske ondt i halsen eller kvalme - som man ikke kan se - det kan alt sammen forklare, hvorfor jeres drengs appetit lige nu er meget nedsat og dermed også hvorfor han søger brystet ekstra og kun spiser smoothies af tube...

Det er naturligvis en balance - han skal have sin mælk og også den nærhed og tryghed, som brystet giver ham, men det er samtidig meget vigtigt, at du holder mængden af mælk nede, netop for at give ham appetit til mere rigtig mad. Og det gør ikke noget, hvis det lige nu er de lidt blødere og mildere færdiglavede produkter du giver ham - det vigtigste er, at han får lidt ned i maven.

Prøv at variere mellem de forskellige produkter, så han får variation og ikke samme slags smoothies eller grød, men netop får forskellige næringstoffer. Du kan købe smoothies med yoghurt (Semper), som måske vil have god effekt på hans mave, nu hvor han ikke er helt frisk. Du kan også købe grøntsagssmoothies med f.eks. avokado eller gulerod, og så kan du faktisk også købe f.eks. spaghetti, kylling, bøf på tube til babyer (Ellas Kitchen). Jeg er ikke tilhænger af, at han skal have maden på tube, men hvis det er det eneste du kan få i ham lige nu, så må det være sådan - det vigtigste er, at han får noget at spise, fordi det også har betydning for at blive rask.. Men det bør kun være i disse dage, når appetitten vender tilbage, bør I vende tilbage til at spise ...


Annonce

... rigtigt med ske og af en tallerken:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan nøjes med at amme ham 4-5 gange i døgnet, og du må meget gerne forsøge ikke per automatik at tilbyde ham brystet hver gang han virker pylret, træt, ked af det... Jo mere mælk han indtager hos dig, jo sværere bliver det at få ham til at spise rigtig mad. Men det er en svær balance, jeg ved det godt :)

Da han lige nu protestere over den høje stol, så lad ham sidde på dit skød, når du tilbyder ham skemad. På den måde får han stadig masser af nærhed og tæt kontakt, mærker dig helt tæt på og det kan nogle gange godt gøre, at han så bedre kan koncentrere sig om at smage og spise mere rigtig mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Giv ham meget gerne mad i hånden og dyp meget gerne agurkestænger, rugbrødsbjælker og lignende i grød og mos, så han komme lidt væk fra skeen, som han protesterer imod, men stadig får lidt mad, som han kan sutte i sig.. Lav evt. en agurke-ske, som du kan made ham i en en periode :)

Og lad ham også meget gerne smage maden fra din tallerken, hvis han viser interesse for den. Netop i 7-8 måneders alderen taler man om at der er et kritisk vindue i forhold til mad. Det betyder, at jo mere variation du kan give ham nu, jo mere forskellige smag og konsistens, jo bedre er det - det forebygger kræsenhed senere hen. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare "ammer løs", men stadig forsøger at få ham til at spise rigtig mad ved siden af, at han stadig skal tilbydes brystet og lige nu godt kan søge det lidt ekstra:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og sygdom".

Rigtig god bedring med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce