Svar: Skemaden kommer ud af munden igen
Kære mor til A
Tak for dit brev :)
Børn starter naturligt med at skubbe maden ud af munden med tungen, når de begynder med skemad. Det handler ikke om, at de ikke er sultne eller ikke kan lide maden, men om at de endnu ikke har lært teknikken at spise af en ske.
Når barnet spiser af bryst eller flaske, så rækkes tungen frem og bruges til at malke med, og de fleste børn vil gøre det samme, når de mærker skeen og maden i munden. Derfor presses maden ud af munden. Og ja - derfor skal I blot fortsætte med at prøve, for stille og roligt så lærer hun at bruge sin tunge sådan, at maden føres tilbage i svælget og dermed kan synkes :)
Det lyder som om, at jeres datter er parat. Hun virker interesseret, følger jeres mad med øjnene, åbner munden, læner sig frem osv. Det er super godt. Det skal I endelig udnytte, og det er rigtig fint, at du tilbyder skemad på et tidspunkt, hvor hun virker parat og til at have overskud - og altså ikke er for træt. Prøv gerne formiddag eller frokost og når hun kan spise ½ dl. der, så kan du begynde at give hende lidt ...
... skemad til aften. Det er bedre, at hun spiser ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. på en gang og hun kan få grød til frokost og mos om aftenen, så hun får lidt naturlig variation.
Det er helt normalt, at børn der får flaske kan vise behov for skemad tidligere end børn der ammes, og derfor er det netop vigtigt, at du er opmærksom på hendes signaler og starter stille og roligt op, når hun viser sig parat.
Det er dog stadig vigtigt, at hun får samme mængde mælk, som hun plejer at få. Skemaden kan ikke begynde at erstatte flasken før hun er i 7 måneders alderen, så indtil videre kommer skemaden ud over hendes vanlige antal flasker og mælkeindtag :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem de første smagsprøver til familiemaden - fra 4-18 måneder. Der er opskrifter og dagsplaner måned for måned, og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan :) Den nyeste udgave er netop landet i butikkerne - der står "3. udgave, 1. oplag 2018" i kolofonen.
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

