Brev:
Morgenrutine med to små
Hej Helen,
Som du ved har jeg to små drenge en på knap 2 år og en på 6 måneder. Vi er så småt kørt over på at det er mig der afleverer den store i vuggestue sammen med den lille, på den måde kan far komme tidligere afsted og tidligere hjem.
Min udfordring er egentlig ret dejlig, men også frustrerende.
Vi er gået ind i "jeg kan og vil selv" fasen. Det er jo vildt fedt at se alt det vores store dreng pludselig vil og kan.
Men det kan godt være lidt frustrerende for mig når jeg har to små børn at han så ikke vil gøre det "med det samme".
Vores morgen ser - ideelt - sådan her ud.
Vi vågner kl. 6, den lille får en ren ble først mens den store snakker lidt med sig selv nede i hans seng. Når jeg er færdig med den lille henter jeg den store. han putter hans elefant og sut så de kan "sove videre".
Han går selv ud og hjælper med at finde skål, ske og havregryn - hvor efter han selv går over og sætter sig på sin plads siger han skal skubbes ind og have smæk på. Så spiser vi morgenmad.
Efter det går han selv ud til tandbørsten går op på hans skammel får en tandbørste han skyller under vand "børster selv" - så børster jeg.
Så går han ud og finder en ble "hjælper" ...
... med at hoppe op på puslebordet. Her hjælper han så godt han kan med at tage tøj og ble af og få nyt på.
Til sidst finder han hans overtøj og sko - og hjælper med at få det på.
Han kan rigtig meget af det selv og jeg synes selv jeg forsøger at lade ham gøre det. Udformingen er at jeg tit har mere travlt end han har.
Lillebror skal nemlig sove når vi går hjem fra vuggestuen. Hvis vi kommer for langsomt ud af døren bliver lillebror frustreret og træt.
Jeg siger eksempelvis til ham "kan du finde dine støvler?" (måske 2 gange), så siger jeg "skal du finde støvler eller skal mor finde støvler?" og til sidst "så finder mor støvlerne". Men han reagere ofte først på sidste kommentar hvor til han bliver ked af det for han ville jo rigtig gerne selv.
Det er specielt processen at få tøj på og ud af døren der er svær. Der fjoller han rundt. Han åbner og lukker døren ind til lillebror - eller "gemmer" sig bag ved klapvognen.
Jeg synes det kan være lidt "stressende" specielt hvis den lille bliver ked af det samtidig. Jeg håber du har et par gode råd til hvad jeg kan gøre eller om jeg bare skal acceptere at han først reagere ved "så gør mid det".
Med venlig hilsen
Kris
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder