Svar: Vores datter sover dårligt om dagen
Hej med dig
Det er meget forskelligt hvor meget søvn børn har behov for, nogle sover meget og andre forbavsende lidt. Din datter sover 11 timer om natten fra kl 20 til 7. Det er ikke sikkert, at hun har behov for mere end et par halve timer i løbet af dagen.
Du skriver at hun er glad om dagen, men ikke virker udhvilet. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får sovet hvis hun ikke virker udhvilet og veltilpas. Du skriver også at du har prøvet at køre hende træt,- hvordan har du gjort? Det er meget forskelligt hvordan børn bedst falder i søvn. Det kan nogen gange være uheldigt at rumstere for meget rundt med barnet før det skal sove, da det så pludseligt er vanskeligt at skulle slappe helt af og falde til ro.
Har du prøvet at lade din datter være, når hun vågner. Selvom hun vågner lidt op kan hun måske falde i søvn igen hvis du enten lader hende være eller eventuelt stryger hende lidt over håret, putter hende igen eller lignende. Nogle børn kan godt ...
... vågne kortvarigt helt op for så at falde i søvn igen.
En god rutine er alfa omega. Prøv i løbet af dagen at have et fast sove ritual, som I har om aftenen med at få et bad og blive puttet. Børn elsker ritualer og det har en beroligende og tryg effekt. Forsøg i en periode at indpasse de daglige gøremål, så du har tid til at få din datter til at sove en god middagslur.
I en overgang kan det også være godt med en tur i svømmehallen. Her bruger din datter sig selv fysisk og bliver træt bagefter. Måske kan det være medvirkende til at hun så sover lidt længere. Problemet er selvfølgelig hvis du bor så langt væk fra svømmehallen at du skal i bil og hun derved bliver vækket undervejs fordi hun skal ind og ud af den. Men hvis du har mulighed for det kan du evt. tage i svømmehal med barnevogn, så kan hun sove her efter badet uden at blive vækket.
Det er meget fint med den ammetår om natten/morgenen.
Håber lidt af ovenstående overvejelser kan bruges.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

