Svar: Optøning i vandbad
Kære Sarah
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint du skriver, og jeg vil gerne fortælle lidt om retningslinjerne for frysning og optøning af babymad :)
Det anbefales, at du afkøler maden hurtigst muligt efter tilberedning, og at du deler maden op i små portioner, som passer til den mængde, som din dreng normalt kan spise. Portionerne sættes i køleskabet til de er kolde og kommes derefter i fryseren.
Du bør bruge emballage, som er beregnet til at fryse mad ned i. Du skal her være opmærksom på at isterningebakker nogle gange kun er beregnet til vand og ikke fødevarer, hvorfor de ikke bør bruges. Men det lyder som om, at de bøtter du har købt er til babymad, og det er super :)
Babymad kan max holde sig i fryseren i en måned, og temperaturen skal være på minus 18 grader eller koldere.
Det anbefales, at du optør kød og fisk i en skål i køleskabet. Hvis det skal gå hurtigt, så kan du opstå i en plastpose i koldt vand. MEN optøning i varmt vand anbefales ikke, på grund af risikoen for bakterievækst.
Det anbefales, at du optør frugt og grønt direkte i gryden, og at du koger det op, før du serverer det. På den måde bevarer du smag, vitaminer og mineraler bedst.
Du bør ikke genfryse mad, som har været optøet. Og mad der har været frosset, og som ikke spises, skal kasseres...
Når din dreng bliver gammel nok til at spise kød og fisk i sin grøntsagsmos, så vil det være godt, hvis du optør dette i køleskabet og tilsætter det mosen i gryden og lader det kogte med i 5 minutter.
Jeg vil anbefale dig, at du koger grøntsager, blender dem til mos - og fryser dem ...
... og først tilsætter mme og fedtstof lige før servering. Det vil sige, at du laver en grøntagmos, fryser den ned i en beholder beregnet til formålet, tager det op du skal bruge, varmer mosen direkte i gryden, og hvis der skal kød eller fisk i, så lader du det koge med i 5 minutter. Slukker for varmen, og her kommer du så mme og fedtstof i maden, og retten er serveringsklar...
Du kan godt selv lave frugtmos og mos af bær - og det kan godt fryses ned. Du kan med fordel varierere mellem friske og frosne frugter og bær. Det kan holde sig i køleskabet et par dage, så du behøver ikke nødvendigvis fryse det. Du kan også købe frugtmos på glas beregnet til babyer i forskellige aldre - det kan være praktisk i hverdagen og giver naturligt også mulighed for mere variation:)
Så der skal laves lidt om på den rutine du har lige nu - du kan sagtens bruge grøntagsmosen og frugtmosen, som du har lavet, men det skal ud af bøtten og opvarmes direkte i gryden og koges op :) Og fremadrettet vil det være rigtig godt, hvis du først tilsætter mme og fedtstof til grøntsagsmosen, før den bliver serveret :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt idé om hvordan - jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter, og guides igennem fra 4-18 måneder. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvad din dreng må få eller ikke få, hvornår og hvordan, ligesom du kan læse om frysning, optøning, opbevaring osv. I den nyeste udgave står der 3. udgave, 1. oplag 2018 i kolofonen... :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

