Brev:
Søvn, eller mangel på samme!

Kære Helen, så er jeg tilbage igen.
Først, 1000 tak for dit svar ang. vores mellemste. Vi havde allerede selv fået en tid i familiehuset på eget initiativ. Den nåede vi dog at aflyse da vi selv formåede at få hende på rette køl igen. Nu er hun sig selv igen, er glad og i trivsel.
Denne gang skriver jeg med spørgsmål i forhold til mindste manden.
Vores søn er nu 10 mdr. Han er en glad, aktiv og kvik dreng.
Han spiser godt, kravler lystigt, rejser sig op af al ting og går langs med møblerne. Han er enddog begyndt at tale en smule. Så der er fart over feltet i det lille hjem. Men, men, men... banditten vil ikke sove om natten, og når han endelig falder i søvn, er søvnen meget urolig. Nogle gange endda med opvågninger der varer i flere timer.
Tidligere er han faldet i søvn ved brystet, eller blevet lullet i søvn. Brystet virker ikke længere, og han kæmper i mod og råber/ skriger, hvis vi prøver at lulle ham. Derfor tænkte vi, at nu var det tid, at lærer at falde i søvn i egen seng. Dette gør vi ved at jeg ammer, synger en sang, fortæller at nu skal han sove, og at det er dejligt at blive puttet, kysser ham og lægger ham i sengen. Her startet så showet. Ligegyldigt hvor træt han er, karter han rundt, rejser sig, griner og hopper. Jeg prøver at bevare roen, beder ham lægge sig igen, hvilket selvfølgelig ikke sker. Ligger ham blidt ned, han protesterer og græder, rejser sig igen og forfra. Dette show ...
... kan godt tage 40 min - 1 1/2 time ligegyldigt hvor træt han er. Dog er der skete forbedringer, og det er lykkes mig at putte på ca. 30 min. Han bliver meget ked undervejs, hvor jeg selvfølgelig tager ham op og luller/trøster for så at lægge ham igen når han er rolig. Til sidst falder han i søvn svøbt i dynen mens jeg luller/rokker ham i sengen.
Derfra er natten temmelig urolig, og hvis han først vågner helt, er jeg nødt til at stå op med ham i et par timer, inden han kan sove igen. Dette efter jeg har forsøgt at nusse i sengen, synge, lulle, amme, tage ham med over i vores seng, give ham noget at drikke mm. Intet hjælper før vi står op og starter forfra.
Jeg har forsøgt at lægge en stor hjemmelavet varmepude over ham, den har lidt effekt, da den fungere lidt som en tyngdedyne, og forhindrer ham i at karte rundt i sengen.
Lidt om døgnrytme.
5.30-6 Vågner og ammes
Ca. 6.30- 7 Morgenmad (bolle med ost og mælk af kop)
Ca. 8- ca. 10 formiddagslur
10.30 - 11 rugbrød med pålæg
Ca. 12-14. Middagslur
14.30 grød med frugt/ knækbrød
Ca. 16- 16.30/17 ammes og eftermiddagslur
Ca. 18 aftensmad (familiens mad)
Ca. 19.30/20 ammes og puttes
Ammes måske 1 enkelt han i løbet af natten, men helst ikke.
Jeg kan snart ikke hænge sammen mere, og bliver voldsomt frustreret på ham i løbet af natten. Mest fordi jeg jo også gerne skulle have overskud til de 2 store.
Glæder mig til dit input
En træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.