Annonce

Annonce

Svar: Hård afføring


14. november 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor til lille J

Tak for dit brev og velkommen til :)

Modermælkserstatning er sværere at fordøje end modermælk og derfor vil børn, der får flaske, ofte have mere tendens til forstoppelse, end børn der ammes :) Det er normalt helt okay, at afføring virker lidt mere fast og dermed mindre vandet, når barnet tilbydes erstatning, men jeres datter må ikke have hård mave. Hendes afføring må ikke være knoldet, og hun må ikke have ondt eller tydeligt svært ved at komme af med afføringen. I vil naturligt kunne se, når hun presser, og I vil ikke være i tvivl om, at hun skal af med sin afføring, når det er tid, men afføringen bør ikke være hård og må ikke gøre ondt :)

Forstoppelse vil påvirke hendes appetit og kan på sigt medføre, at hendes indtag af mælk bliver nedsat, så hun ikke spiser det, som hun har behov for. Samtidig fortæller du, at hun gylper en del, og det vil være relevant, at I taler med lægen om, hvorvidt dette skyldes hendes forstoppelsesproblemer, eller om det skyldes refluks... Umiddelbart lyder det som om, at I eller lægen mener, at hun har refluks, og at det er derfor I giver hende johannesbrødkernemel i flasken.... og det kan også sagtens tænkes, men det kan også være tegn på, at der er "stop i maven", så i takt med at I får sagt gang i hendes mave, så vil hendes gylpen måske også blive mindre.

Nogle gange kan det være nødvendigt at give hende et klysma i endetarmen. Det vil løsne den prop af afføring, som sidder der og være med til at skabe passage, så mave-tarmsystemet igen fungerer. Dette skal gøres i samarbejde med jeres læge. Når man er sikker på, at der er passage, så er det vigtigt at holde maven igang - og her kan det være en god idé at give f.eks. laktulose, som jeres læge har anbefalet.

Laktulose virker ved at blødgøre afføringen, så hun kan komme af med den - og det påvirker ikke hendes tarmbevægelser. Derfor kan hun godt tåle at få laktulose i længere tid og derfor er det godt, at I følger lægens anbefaling her. I takt med at hun bliver ældre, så bliver hendes mavesystem også gradvist mere modent og i takt med at hun begynder med skemad osv. vil der naturligt også ske ændringer - så på den måde arbejder tiden også for jer. Lige nu er det dog vigtigt, at der holdes gang i maven, fordi hun ellers vil have ondt, og det vil gå ud over hendes trivsel :)

Når I giver jeres datter laktulose, så bør I ikke komme det i flasken, for det klistrer meget og vil kunne sætte sig fast på indersiden af flasken - og derfor får hun ikke glæde af det og I kan ikke vide, om hun reelt har fået det. Hvis hun ikke tømmer sin flaske helt, så kan der også være noget tilbage, som hun ikke får :) Laktulse skal derfor gives direkte i munden f.eks på en ske eller med en engangssprøjte, de kan købes på apoteket. Det smager af ...


Annonce

... sukker, så hun vil godt kunne lide det :)

Det kan også være en idé at forsøge med forskellige type erstatninger for at se, om der er noget hun har lettere ved at optage end andet. Du fortæller, at I giver NAN Sensilac 1 og det er en fin erstatning. Den anbefales normalt til børn med koliksymptomer, men indeholder også FOS og GOS, som kan gøre afføringen blødere, og så er den beriget med mælkesyrebakterier. Nestle laver også NAN H.A. 1, som har delvist hydrolycerede proteiner - og nogle børn har glæde af dette i forhold til at forebygge forstoppelse. Det kan også være et forsøg værd, hvis I gerne vil fortsætte med NAN :)

En tredje mulighed er at forsøge med Allomin. Det kan være Allomin Syrnet 1 eller Allomin Syrnet SensiPro 1. Begge disse erstatninger er gode til børn med tendens til forstoppelse. De indeholder mælkesyrebakterier og også citronsyre, som ændrer strukturerne i proteinet og sænker pH-værdien i tarmen, hvilket kan lette barnets afføring...

Du kan godt variere mellem to forskellige typer modermælkserstatning, hvis du finder ud af at jeres datters mave vil trives bedst med dette. Nogle børn trives f.eks. godt hvis de får hveranden - altså f.eks. skifter mellem NAN sensilac og NAN H.A. eller skifter mellem almindelig allomin og så en syrnet allomin. Eller du kan give 2 flasker af en slag og 4 flasker af en anden slags... Alt efter hvordan du fornemmer, at hendes mave vil fungere bedst.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg kan ikke udelukke at brugen af Johoannesbrødkernemel kan gøre tendens til forstoppelse værre... Og hvis hun har refluks, så findes der en erstatning Enfamil AR, som er udviklet specielt til børn med refluks. Den virker ved at være tynd i flasken og bliver først tyk i maven. Den er udgået fra det danske marked, men kan blandt andet bestilles hjem fra England. De hjælper dog ikke på forstoppelse - men på gylp - og umiddelbart lyder det for mig som om, at det er forstoppelsen I skal forsøge at behandle først, fordi det måske også vil have positiv effekt på hendes gylpen...:)

Det er rigtig godt, hvis I kan cykle med hendes ben - I kan evt. synge "hjulene på bussen" imens. I kan også hjælpe hende med at presse benene op og strække benene igen. ligesom mavemassage er en god idé - I kan tage lidt olie på fingrene og massere i små cirkler rundt omkring navlen i urets retning :)

Et bad kan også være med til at slappe hende af i maven, ligesom hun kan have glæde af at ligge på maven, når hun ligger hos jer, og I er vågne. Hun kan ligge på maven på jeres brystkasse eller hen over jeres lår, eller I kan bære hende i armene, hvor hun ligger med maven på jeres underarm. Hvis I har en ammepude, kan hun også ligge på maven hen over den....

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce