Svar: Gylp i forbindelse med grød
Kære M
Tak for dit brev :)
Det er nogle fine overvejelser du har gjort dig - for når børn gylper efter grød, så er det altid en god idé at se på, hvor store mængder skemad man giver, og om mængden måske skal skrues lidt ned.. Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer :)
Du skal naturligvis også sikre dig, at hans mave fungerer. Hvis din dreng har tendens til forstoppelse, og der således et "en prop" i tarmsystemet, så vil maden naturligt have svært ved at passere, og hans tendens til at gylpe være større. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at holde hans mave igang og sikrer dig, at han ikke lider af forstoppelse :)
Derudover så falder det mig lidt i øjnene, at du skriver "han er begyndt at gylpe betydeligt mere i timerne efter skemaden, når han er blevet ammet.." Betyder det, at du ofte ammer ham lige efter skemaden? I givet fald, vil det være rigtig godt, at du nu skaber afstand mellem skemad og mælk. Der må meget gerne gå 1-1.5 time fra han tilbydes skemad, og til han ammes og puttes, så der på den måde bliver tid til at fordøje skemaden bedre, og så han samtidig tilbydes brystet, før han skal sove.
Jeg ved fra dine tidligere breve, at han lige nu har lidt sin egen rytme og trives med denne, og helt hvordan jeres dag er skruet sammen, kan jeg ikke helt gennemskue, men ud ...
... fra det du tidligere har fortalt, så kunne en dagsrytme måske se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet igen, når dagen begynder og I står op.
Sover morgenlur, som varer ca. en time
Formiddag: Tilbydes lidt grød, max 1/2-3/4 dl. evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.
Ammes og puttes til dagens længste lur, hvor han ofte sover 3 timer
Frokost: Ammes, når han vågner af sin lange middagslur
Sen eftermiddag/tidlig aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos max 1/2-3/4 dl og vand af kop
Ammes og puttes til dagens 3. lur, hvor han igen sover en times tid
Aften: Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes og sover videre
Midt nat: Ammes x 1 efter behov...
Der er i denne plan indlagt mange amninger 7-8.. og det kan godt være, at det er for meget for din dreng - og han må gerne ammes mindre. Hvad hans behov er, afhænger lidt af hans rytme og hvor meget han sover, hvor lange lure osv. Det kan f.eks. være rigtig fint, hvis han tilbydes brystet 6 gange i døgnet og det kan i sig selv også være med til at hjælpe på hans gylp og evne til bedre at kapere maden. Så måske kan du ud fra min skitserede rytme se, hvilke amninger du evt. kan skære væk....
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

