Brev:
At tackle børns temperament
Hej Helen
Vi er nu nået til begyndelsen på fasen: Kan selv-vil selv- gør som jeg vil ha-ellers bliver jeg sur/frustreret.
Min dreng er 11 mdr, temperamentsfuld på godt og ondt. Han er glad, kvik, nysgerrig, ja en skøn og dejlig dreng. Han er begyndt at gå og gør det allerede så godt, at han ikke kravler mere. Ihvertfald ikke primært.
Ikke kun sønnen min bliver frustreret - det gør jeg også. Og jeg ville lige høre din mening om følgende:
Det er sådan, at når tingene ikke lige går efter den lilles hoved bliver han frygtelig frustreret/ vred og ked af det. Der følger megen kropslig tumult med. Han sætter sig på jorden, hovedt mellem benene, smider sig tilbage.... Min reaktion og måde at tackle det på er (og det er egentlig den jeg ønsker feedback på) at jeg i første omgang forsøger at forstå, hvad det er han vil. Se om det er manglende forståelse fra min side, der udløser frustrationen.
Når jeg synes jeg har "hoppet til højre-gået til venstre"- ja faktisk forsøgt de muligheder jeg kan se der er, og det stadig ikke hjælper, så lader jeg ham rase ud. Jeg bliver hos ham, taler til ham, trøster med ord og nus på ryggen, forsøger at rumme vreden og venter på, at han "bliver færdig" for så at fortsætte legen, gåturen, m.m. Det er bare som om, at min trøsten ikke ...
... hjælper, til tider virker det som om, at det giver mere brændsel til bålet og forlænger frustrationen.
Jeg er bare blevet i tvivl om det er rigtigt "bare" at lade ham rase ud på den måde. Set udefra er det et rigtig "hade-billede" med barnet skrigende og tumlende på jorden i raseri og den åh så forstående mor, der bare venter på uvejret er drevet over og solen skinner igen.
Men jeg synes jo selv, at jeg har forsøgt at forstå, tilbyde andre muligheder og til dels også behage i enkelte situationer.
Behage kan handle om, at han rigtig gerne vil sidde på min arm og bæres rundt. Det gør vi også, men han er efterhånden tung og jeg kan ikke holde til det i arm og ryg. Et nej til ham på den konto med efterfølgende sætning om, at mor kan ikke bære dig hele tiden, da du er blevet en stor dreng... ja det udløser gerne et anfald som ovenstående.
Gråden og vreden kan afhjælpes ved, at han må det han vil/ får hvad han vil ha. Men jeg føler lidt at det er et skråplan at føje, når jeg har sagt nej og synes egentlig at jeg er rimelig i forhold til mine nej'er og ja'er. Der er flest ja-er hos os og plads til nysgerrighed og udfoldelse.
Så tackler jeg det ok, er der eventuelt en anden måde at gøre det på...? Synes ikke lige jeg kan se skoven for bare træer lige nu.
Hilsen Dianna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.