Brev:
Fokus på mor
Kære Helen
Vores kærlige og dejlige og meget omsorgsfulde datter er meget glad for sin mor. Og det er selvfølgelig både lykkeligt og skønt. Men jeg oplever, at det er virkelig svært at få givet hende alle de kram og kys og al den tid med mig, som hun gerne vil have. Det er som om, jeg aldrig rigtigt får ladt hendes mor-batterier op.
I en helt almindelig hverdag med to forældre og to børn (og to fuldtidsjob), er der (og jeg bliver så ked af det, når jeg skriver det) ikke rigtigt tid til at kramme og nusse og hygge så meget, som man kunne ønske sig.
Vi skal ud af døren i ordentlig tid om morgenen, vi skal hjem igen i god tid til at lave aftensmad, bagefter skal der ryddes af, ryddes op, og lillebror skal bades. Inden der skal gøre klar til sengetid igen.
Med to travle jobs er vi ikke altid to til det hele. Og så er det, at storesøster beder om krammere og tid og engagement midt i madlavning, tøjvask og lillebror der skriger på mad.
Om aftenen siger hun tit, imens jeg putter hende, at hun savner mig. Og så får hun selvfølgelig en ekstra krammer, og vi taler om nogle af de dejlige ting, vi skal i weekenden – eller om at vi skal sidde sammen om morgenen igen. Men så kommer vi for sent op næste dag, og så ...
... bliver det alligevel ikke til så mange kram og så meget nærhed, som vi gerne ville.
Her i weekenden var vi to alene i teatret, og det var super hyggeligt, og hun nød det meget. Men det er jo desværre ikke altid, den slags kan lade sig gøre.
Fx har lillebror lige været syg, og her var det mig, der var hjemme sammen med ham. Det bliver hun egentlig ikke jaloux eller vred over. Men jeg kan godt mærke, at hun ville ønske, det var hende.
Og hun spørger også tit, hvornår hun må få en hjemmedag sammen med mig.
Mit primære spørgsmål er nok, hvordan jeg bedst taler med hende om det, og selvfølgelig hvordan jeg bedst imødekommer hendes behov?
Hun er virkelig mit et og alt, og da lillebror var helt lille var jeg ind i mellem i tvivl, om det var en god ide, vi fik ham. Ikke fordi han ikke var helt fantastisk og helt rigtig, men fordi jeg kunne se, hvor meget det krævede af hende.
I dag ved jeg selvfølgelig godt, hvor stor en gave det er for hende at have ham – men samtidig er jeg også meget bevidst om, at de kram og den tid han får, får hun jo ikke.
Jeg håber sådan, du kan hjælpe.
Kærlig hilsen
L
PS hun elsker sin lillebror og er meget sød og beskyttende, og vi kan se, at deres bånd bliver tættere for hver dag.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine