Annonce

Annonce

Svar: Baby vil kun være hos mor


26. november 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Og åh - hvor har jeg ondt af far. Det er godt nok hårdt, at far bliver afvist på den måde, og det er tydeligt at far rigtig gerne vil jeres datter - han barberer skægget af, for at se om det mon kan hjælpe og I har også planlagt, at far og datter holder barsel sammen i 14 uger... en rigtig god prioritering, men bestemt ikke let lige nu...

Du skriver, at far har forsøgt at tage over, når du skulle til læge, på en kort indkøbstur osv. men hun græder og skriger ulykkeligt i disse situationer. Selv når han forsøger at lege med hende, nusse osv. eller når han kommer over og du sidder med hende, så vender hun hovedet væk og græder...

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at gøre så mange ting som muligt sammen. I stedet for at du går og forsøger at lade far tage over, så er det vigtigt, at du og far gør flere og ting sammen, fordi du dermed kan signalerer, at far er lige så god og tryg, som du er - og at det er naturligt, at han er der og tager del i de almindelige ting i hverdagen. Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis far f.eks. står ved siden af, når du skifter hendes ble, at far stikker hovedet ind på badeværelset, kommer med rent tøj, giver dig håndklædet osv. når lillepigen er i bad, så han også tager del i dette, at far naturligt sidder med ved bordet, når hun tilbydes skemad.. Og stille og roligt er det så far, som gør disse ting og hvor mor er ved siden af.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at hun hele tiden kan spejle sig i dig. At hun mærker, at du bakker op om at far kan og at du er helt tryg ved at far er der. Jo mere hun mærker, at du er rolig ved situationen, jo mere rolig vil hun også blive - og jo mere naturligt bliver det, at far tager over og er en del af alt det, som foregår.

Når far forsøger sig, så er det vigtigt, at du ikke per automatik tager over, ligesom det er ...


Annonce

... vigtigt, at du ikke irettesætter ham eller kommenterer på hvordan han gør ting, hvad han kan forsøge, skal gøre i stedet.. For jo mere du tager over eller er inde over, jo mere opfatter jeres datter dette som udtryk for, at du netop ikke har tillid til at far kan, og det vil hun så heller ikke få. Derfor skal du hele tiden med både dit kropssprog, dine ord og din mimik signalere, at far sagtens kan og at far har helt styr på det...

Det er også vigtigt, at I forældre er meget opmærksomme på at være kærlige ved hinanden. At hun ser at I knuser, krammer, kysser, holder i hånden, sidder tæt... så hun får en naturligt oplevelse af, at mor og far hører sammen og har noget sammen, at I på mange måder er en enhed, som ikke kan spilles ud mod hinanden. Det gør hun naturligt ikke med den alder hun har, men det er vigtigt, at hun mærker jeres glæde ved hinanden og fornemmer, at I to sammen er noget særligt...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis far har mod på det, så kunne det også være, at far skulle tage på nogle ture med jeres datter. Det kunne være at tage hende med op at handle, eller måske tage en tur i svømmehallen eller lignende - hvor hun afledes af andre ting og hvor far er den eneste omsorgsperson, der er der for hende, og dermed den person som hun naturligt vil bruge, hvis hun føler sig lidt utryg ved det hele. Netop i svømmehallen vil der også være tæt fysisk kontakt og nærhed mellem de to...

Og hvis far er glad for sit skæg, så lad skægget gro igen :) Far skal ikke lave om på sig selv, men være den han er - og lillepigen skal gradvist gøres tryg ved far, ved at far deltager mere og mere i hverdagen, og ved at du igen og igen signalerer, at far sagtens kan, at du også er der, at I er der begge to, og at det er trygt og dejligt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og jeg vil også anbefale far min bog "Helens bog til far" - måske en julegaveidé :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce