Annonce

Annonce

Svar: Tvillinger og nattesøvn


28. november 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære tvillingernes mor og far

Tak for jeres brev og stort tillykke med jeres drenge - og velkommen til :)

Min umiddelbare tanke er, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at synkronisere jeres drenge nu. Det vil naturligt give jer langt mere overblik over dagen, hvis I ved nogelunden, hvornår de spiser, er aktive og skal sove - og dermed også langt mere overskud til jer :) Og ud fra de tider I angiver, så lyder det som om, at deres døgnrytme faktisk begynder at køre mere ens - trods det, at I tidligere er blevet anbefalet kun at tilbyde dem mad, når de var sultne...

Det gennemsnitlige søvnbehov er ca. 15 timer i døgnet - også hvis man regner med jeres drenges korrigerede alder. Og de fleste børn vil i denne alder trives med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Og ofte sådan fordelt, at de vil sove ca 5 timer samlet i løbet af dagen og ca. 10 timer om natten.

Ud fra de tider I giver mig, så ser mit forslag til en dagsplan således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Vågner, leger, hygger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske 1 times tid

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl 12.30-13, alt afhængig af, hvor lang formiddagsluren er - og må her gerne sove 3 timer, som det lyder som om, at de ofte gør...

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes en flaske, når de vågner af deres lange lur og naturligt derfor er sultne/tørstige...

Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 3. lur og sover her måske en times tid - måske mellem 18-30-19.30

Kommer op, leger, er aktive, friske og vågne om aftenen...

Flaske og puttes til natten måske ca kl 21.30-22...

Først på natten 01: Drømmeflaske og sover herefter videre...

Det er helt normalt, at børn i 3-4 måneders alderen har en rytme, hvor de sover deres 3. lur sent og derfor går sent til ro for natten, og når jeg korrigerer for jeres drenges alder og ...


Annonce

... samtidig ser på deres samlede søvnbehov og deres uro om aftenen og udfordringerne med at sove, så kan det godt hænge sammen med, at de lige nu skal hjælpes til en lidt senere rytme, en senere sengetid. Så aftenerne lige nu skal være familietid - det ændrer sig igen i takt med at de bliver ældre :)

Derudover så vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at undgå at tilbyde tvilling A sut hver gang han vågner. Det er helt naturligt, at I skal hjælpe drengene med stillingskift, berolignede ord, få dynen på som de sparker af, flytte dem ned i sengen igen, fordi de får sig lagt i stillinger og skubbet sig rundt og ikke selv kan finde fysisk ro - og I må meget gerne hjælpe dem med dette - men pas på ikke per automatik at komme sut i munden, fordi det meget let kan blive en uhensigtsmæssig vane, hvor jeres dreng lærer, at sutten skal være i munden, for at han kan sove....

Prøv også om I kan få drengene til at sove der, hvor I ønsker, de skal sove. Så de falder i søvn i deres seng og forbinder sengen med stedet, hvor de sover - og ikke falder i søvn i jeres favn og derefter flyttes. De skal ikke puttes sovende, men døsige - og flyttes fra jeres favn lige der, hvor de næsten sover, men dog stadig når at registrere, hvor de puttes :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og prøv om I kan holde Tvilling B svøbt, så han ikke kan flagre med armene og dermed får vækket sig selv. Han lyder til at have en kraftig faldrefleks, det der kaldes moro-refleksen... I kender det også far jer selv, at lige der, hvor I er ved at falde i søvn, så giver kroppen et spjæt. I mærker det, og falder så i søvn, men jeres dreng bliver forskrækket, får et chok, som I skriver og får derfor vækket sig selv. Et svøb kan hjælpe ham med at holde fysisk sammen på sig selv... Derudover kan det også nogle gange være nødvendigt, at I står hos ham og holder hænderne på hans krop og hjælper ham til fysisk ro netop med jeres hænder, når det sker, så han med det samme lulles ind i søvnen.

Jeg håber, at mine tanker og min dagsplan kan hjælpe jer lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce