Svar: Modermælkserstatning 1 eller 2
Kære Zadeh
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din dreng er kommet rigtig godt igang med skemaden, og at det går fint med at spise - dejligt!
Du må gerne bibeholde modermælkserstatning type 1, hvis din dreng trives med og er glad for denne. Den største forskel på type 1 og 2 er jernindholdet - der er mere jern i type 2.
Det anbefales, at du fra 6 måneders alderen tilbyder ham jernholdig kost, hvilket betyder, at han skal have kød, fjerkræ og fisk ved så mange måltider som muligt. Omkring 6 måneders alderen er barnets medfødte jerndepoter brugt op og jernbehovet skal derfor sikres via kosten og via modermælkserstatning.
En jernholdig overgangskost sikres blandt andet ved følgende:
Lav grød på forskellige typer mel og gryn - og tilsæt modermælkserstatning til grøden. Varier også gerne med færdiglavede grødprodukter, som er jernberiget. Giv gerne frugt sammen med grød eller lige efter, da frugt indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern.
Giv grøntsagsmos og varier mellem forskellige typer kød og fisk - og brug også modermælkserstatning i grøntsagsmosen. Mos der indeholder kartofler og forskellige typer grøntsager ...
... indeholder også C-vitamin. Øg gradvist mængden af kød og fisk i takt med at barnet bliver fortrolig med at spise dette.
Fra ca 8 måneders alderen gives brødhapsere med forskelligt pålæg - varier igen gerne mellem kød, fisk og grøntsagspålæg. Giv også gerne frugt til måltidet eller efter. Og brug også gerne rester fra aftensmaden til frokost - f.eks. frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og lignende.
Giv æg som del af en varieret kost. Æg gives hårdkogte eller bruges i farsretter, postejer, æggepandekager og lignende. Anden brug frarådes - det er vigtigt at ægget er varmet helt igennem og hvis du ikke er sikker på dette, så anvendes pasteuriserede æg.
Så for at nå frem til dit spørgsmål - du må gerne give din dreng modermælkserstatningen, som han plejer at få og ved siden af dette skal du så sikre ham ekstra jern via kosten. Det burde være nok til at sikre hans behov.
Nogle forældre vælger dog at gå over til type 2, fordi den indeholder mere jern og derfor kan være med til at sikre barnet lidt ekstra - men det er ikke noget du behøver gøre, hvis han trives med sin erstatning.
Håber du kan bruge dette svar lidt videre - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

