Svar: Vågner om natten trods grød, vane?
Kære Julie
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du har fundet det rette tidspunkt at begynde med skemaden - du fortæller, at din datter får spist lidt, når du tilbyder hende grød, og det er rigtig fint. Jeg kan dog ikke ud af dit brev se, hvornår du tilbyder hende skemaden...
Det kan have noget at sige, om du er begyndt med skemaden til frokost eller om aftenen. Mange forældre tilbyder skemad om aftenen, følger efter med en flaske/amning og fylder derfor barnet ekstra godt op om aftenen - i håb om at barnet så vil sove ekstra godt om natten. Det er dog min erfaring, at det ofte virker modsat hensigten. Det helt lille barn vil naturligt have svært ved at kapere den ekstra mad i begyndelsen og det betyder, at barnets mave- og tarmssystem arbejder lidt ekstra på at nedbryde den nye fastere føde - og det giver ekstra mave uro, og dermed ekstra urolig søvn.
Jeg anbefaler derfor, at du tilbyder skemad om dagen f.eks. til frokost og først, når din datter kan spise ca 3/4 dl. uden problemer og maven fungerer og følger med, så tilbyder du et måltid om aftenen :)
Derudover er det ofte en god idé, hvis du kan dele et større måltid i to, så hun f.eks. spiser 3/4 dl. til frokost og til aften fremfor 1.5 dl. på en gang. Det sikrer bedre plads i maven til mælken, som også vil være med til at nedbryde den lidt fastere føde :)
Og så er det vigtigt, at du stadig tilbyder hende bryst/flaske, som du plejer at gøre. Skemaden skal komme ud over hendes vanlige indtag af mælk og vil på den måde stille og roligt begynde at mætte hende lidt ekstra. Hun skal derfor stadig have mælk nok hele dagen igennem og de fleste børn vil også stadig have brug for mælk midt nat i 5 måneders alderen. Når hun bliver 6 måneder og indtaget af skemad gradvist gøres større vil mælkemåltidet midt nat dog ofte kunne trappes ud.
Jeg vil derfor lige sende dig en plan for dagen, som den kan se ud, med to måltider skemad og mælk/væske nok:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre. Ammer evt. kortvarigt, når I starter dagen.
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, evt. frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes/flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: ...
... Tilbydes lidt grøntsagsmos. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost fungerer godt. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet kan dog variere efter, hvornår dagens 3. lur ligger...
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover videre
Midt nat 03: Ammes/flaske og sover videre
Hvis hun tilbydes flaske, så vil hun ofte kunne tage et længere søvnstræk end, hvis hun ammes - eller sagt på en anden måde - børn der ammes vil ofte have behov for at spise hyppigere end børn der får modermælkserstatning. I denne plan har jeg skrevet amning/flaske, men hun kan godt trives med færre mælkemåltider, hvis du giver hende flaske - jeg ved fra dine tidligere breve, at I har overvejet at suppleres med flaske, men ikke om dette er lykkedes.. derfor er begge dele med i dagsplanen her :)
Derudover har du naturligvis ret i, at børn godt kan vågne op om natten, fordi de vænnes til at skulle vågne - børn kan godt få det som kaldes et søvnassociationsproblem, hvor hun bliver uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst eller din favn for at kunne sove. Hvis du tænker, at dette kunne være en forklaring hos jer ,så vil det være rigtig godt, hvis du nu arbejder bevidst på at lægge hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal stadig have mælk, som et fast del af sit putteritual, men det er vigtigt, at hun når at fornemme, at hun ligger i sin seng - så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Det er utrygt for hende, hvis hun falder i søvn i din favn eller med dit bryst i munden og derefter vågner op og oplever, at hun ligger et andet sted - så vil hun naturligt søge dig, din favn og dit bryst igen og igen om natten, fordi hun forbinder dette med at sove.
Derfor er det vigtigt, at du giver hende mælk og lægger hende fra dig, før hun falder i dyb søvn. Hun skal ikke være vågen, men være i det stadie, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, læg hende fra dig, når du fornemmer, at hun næsten sover og kæmper for at holde øjnene åbne, flyt hende stille og roligt ned fra din favn, stå ved hende, så hun stadig mærker dig og dine hænder på sin krop og lul hende ind i søvnen i sengen, barnevognen eller hvor hun nu skal sove.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

