Svar: Søvn og kravlen
Kære Hvepze
Der er enkelte børn som begynder at kravle når de er 6 mdr, men det er nu ikke så tit. Hvorvidt jeres dreng er nået til kravlestadiet er svært for mig at vurdere, da jeg ikke kan se ham, men ud fra din beskrivelse tænker jeg, at han stadig øver sig i at krybe og i at dreje om sin egen akse. Derfor skal I ikke gøre noget aktivt for at lære ham at kravle på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til at sidde, så må han jo nu, hvor han er 6 mdr gammel gerne sidde kortvarrigt i høj stol. Jeg synes derfor det vil være relevant at han sidder i høj stol, når han skal have sin skemad og dermed kan deltage i spisningen omkring middagsbordet, sammen med I andre. Han kan også sidde på skøddet eller foran dig på gulvet, hvor du kan støtte ham, men han er endnu for lille til, at han vil kunne sidde selv og I skal ikke 'presse' ham til dette.
Når jeg læser dit brev, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad der mon sker ved at du ammer ham, når han skal sove. Hvad er det du tænker siden du helst ikke vil dette? Jeg tænker at hvis du ammede ham og puttede ham, så ville I alle bedre kunne få en rolig aften og han ville være mere tryg og måske også sove mere roligt. Det er ikke en dårlig vane at give børn tryghed og skabe rolige rammer. Du kan altid senere komme væk fra det med amningen før putningen, han er jo endnu så lille.
Du skal være opmærksom på at han får mælk nok i løbet af dagen, så han ikke ...
... længere behøver mælk om natten. Han skal stadig ammes rigtig meget ved siden af at han får skemad. Størstedelen af hans indtag skal fortsat være mælk. Ud over amning om dagen kan han tilbydes sødmælk eller erstatning af en kop, evt. en tudkop, hvis det er lettere. Man kan også få 'drypfri' kopper som kræver at man suger på dem for at få mælken ud, måske kan han finde ud af dette, så det kan være et alternativ til flaske, hvis far skal passe.
Hvis du har brug for at komme ud, så er det jo dit behov og ikke din drengs og derfor vil det være naturligt at han protesterer. Jeg tænker dog at han jo spiser skemad og kan drikke af kop, så mon ikke det kan lade sig gøre at far passer. Måske vil jeres dreng ret hurtigt affinde sig med ikke at blive ammet, når du ikke er i nærheden. Det nytter jo ikke noget og far lugter ikke at mælk. Sådan ser man det faktisk nogle gange.
Hvis du er usikker på at tage hjemmefra og far er usikker på om han kan klare opgaven, så bliver jeres dreng også usikker og så begynder han at græde og blive urolig. Hvis han fornemmer sikkerheden og at I har helt styr på situationen og der ikke er usikkerhed at spore, så bliver han også mere rolig.
Med hensyn til tænder, så kan disse godt gøre ret ondt og det kan sagtens være pga. dem at jeres dreng sover mere uroligt end tidligere.
Fortsat held og lykke med det hele og god tur i byen lørdag, hvis du beslutter dig til at tage af sted:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

