Brev:
Meget mor-glad 2årig

Hej Helen,
Min store dreng på 2 år er inde i en periode hvor han er utrolig mor-glad. Det er sådan set ikke et decideret problem, men det kan til tider være en stresset situation både for mor og specielt for far.
Vi har situationer hvor vores dreng giver sig til at skrige og græde helt vildt hvis far henter ham om morgenen når han vågner.
Vi har nogle ting der selvfølgelig spiller ind. Der er bliver lavet om i vuggestuen og de er blevet organiseret på en ny måde der gør han ikke er i samme lokale og med flere børn end før.
Derudover er lillebror så småt ved at lære at kravle (møffe).
Vi er klar over at vores søn står i en sårbar periode og derfor har vi ikke gjort en masse for at tage mor mere væk end jeg jo naturligt allerede er med en ...
... lille ved siden af.
Sideløbende er vi, som du ved, ved at gå over til flaske med den mindste - det hjælper selvsagt så far kan tage mere over med ham.
Vores spørgsmål er hvad vi skal gøre?
Skal vi lade vores søn være mor-glad eller skal far mere aktivt ind i kampen? Og kan vi hjælpe det på vej?
Vi har forsøgt at lade far gøre nogle af de sjove ting for at bløde lidt op, men det er svært at organiserer hele familien omkring at far skal lave det sjove. Det virker heller ikke hver gang.
Han siger ofte "min mor" når hans far er i nærheden, han vil trøstes af mig, spise med mig, bade med mig, skiftes og puttes af mig.
Det er selvfølgelig dejligt med så stor en kærlighedserklæring, men vi har begge brug for far kan hjælpe til.
Med venlig hilsen
Kris
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.