Annonce

Annonce

Svar: Mellemmåltid inden lur


11. december 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Mellemmåltidet vil ofte ligge måske ca. 20 minutter før, det er tid til at putte din dreng til hans formiddagslur. Det vil sige, at hvis du normalt putter ham kl ca. 9, så vil det være passende, at du sætter ham i den høje stol omkring kl 8.30 og tilbyder ham et mellemmåltid her. Derefter kan han så få en ren ble og blive gjort klar til putning, blive lagt i sin barnevognsdragt og puttet fra din favn ned i barnevognen, eller hvor han nu skal sove. Og han skal så ikke tilbydes brystet eller anden form for mælk først. Mellemmåltidet erstatter mælkemåltidet.

Han kan dog godt have glæde af en sut, putteklud eller lignende, ligesom det vil være rigtig godt, at du stadig putter ham med kærtegn, beroligende ord osv. som du plejer at gøre. Så putteritualet ligner sig selv så meget som muligt, eneste forskel er, at han ikke længere ammes eller tilbydes flaske.

Hvis han ligges i barnevognen må du også meget gerne trille ham en tur, og hvis det er svært at finde ud af, hvornår han egentlig er parat til at sove, så kan du godt lade ham starte med at sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og få først putte ham, når han tydeligt viser sig parat. Det vil sige, at han stadig kan tilbydes et mellem måltid kl 09, derefter få skiftet blev, få sovedragt på og så blive sat i sin vogn, trille en tur og så sover han måske ca. kl 9-9.30 - uden at blive ammet. I stedet har han fået sit mellemmåltid og er blevet stimuleret og fyldt op med indtryk, før han puttes...

Jeg ved fra dine tidligere breve, at han nogle gange starter dagen tidligt og også kan have behov for en ekstra 3. lur. Det kan sagtens være, at han stadig har brug for dette, men det kan også have ændret sig lidt, nu hvor han er blevet lidt ældre.

En skitseret dagsplan med 2-3 lure kan f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød eller anden grød, det kunne f.eks. også være øllebrød, som vænner ham til rugbrødssmagen, men som ikke indeholder klumper, da han har svært ved dette, vand af kop.

Formiddag 8.30: Frugtmos og vand af kop - og du må meget gerne forsøge med bløde frugtbåde eller evt. tilbyde ham lidt frugt og bær i en babyfeeder, så han stadig får øvet sig mundmotorisk, men uden at han kløjs i maden :)

Puttes til formiddagslur ca. kl 9...

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Mosen er cremet, men kød og fisk giver lidt struktur og gradvist mere bid. Vand af kop. Og ...


Annonce

... igen må du meget gerne her forsøgt med lidt mad i hånden eller igen forsøge med en babyfeeder, hvis du fornemmer, at det vil gå bedre hos jer.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Og igen forsøger du at tilbyde lidt bløde frugtbåde eller lidt frugt og bær i en babyfeeder. Dette måltid erstatter mælkemåltidet fuldt.

Powernapper evt. eller den springes over...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen er mosen cremet og kød og fisk, kogte ris osv. vil være med til at give mere struktur og på sigt mere bid. Vand af kop. Og også om aftenen vil det være rigtig godt, at du forsøger at supplere med kogte blomkål og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende - og igen kan du også bruge en babyfeeder om aftenen, hvis du skønner, at han har brug for dette :)

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Drømmeflaske...

Børn er forskellige - også når det kommer til mængden af mad. Nogle børn kan uden problemer spise 2 dl. grød eller mos, hvor det for andre børn vil være passende med en lille dl.. Da jeres dreng har tendens til at kaste op, kan det være en god idé, hvis I kan forsøge at holde mængden af mad på et niveau, som gør at han bedst muligt kan holde maden i maven. Det er derfor bedre, at du tilbyder ham ¾ dl. grød eller mos, og han så holder det i sig, end at du giver ham 1.5 dl. og han ender med at kaste det op.

Mellemmåltiderne vil naturligt være med til at sikre ham lidt ekstra mad i maven, og de vil være mindre end hovedmåltiderne. Det betyder, at hvis han til et hovedmåltid ofte spiser ca 1 dl. grød eller mos, så vil et mellemmåltid på ½-¾ dl ofte være passende...

Og igen vil det være godt med lidt mad i hånden, eller at du bruger en babyfeeder, så han stadig får fornemmelsen af at sidde med noget, sutte, synke, arbejde med og bruge munden mere og mere. Ud over at det styrker ham mundmotorisk, så er det også med til at forlænge hans måltider, så han får mere mæthedsfornemmelse, selvom der ikke kommer så store mængder mad i maven hver gang.

Da han er småtspisende, så er det igen vigtigt med små hyppige måltider og dermed mellemmåltiderne - det er med til at sikre ham mere variation af fødevarer og igen også med til at sikre, at han holder maden i sig og dermed får den næring, som han naturligt har behov for :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce