Brev:
Voldsom adfærd - 7 måneder

Kære Helen
Jeg kunne godt bruge et råd i forhold til vores søns til tider voldsomme adfærd.
Han er en stor dreng på 10,5 kg, og han er virkelig stærk. Det har vi hver gang fået at vide af sundhedsplejerske og læge. Han er tydeligvis ikke bevidst om sin egen styrke.
Jeg har længe synes, at han er en smule voldsom i sin adfærd. Han griber hele tiden ud efter vores ansigt og river/klemmer/niver meget hårdt i både kinder, ører, næse og hår. Jeg har i flere måneder sagt "ae ae" på en stille og rolig måde, når han gør det og har fjernet hans hånd eller aet min kind med den. Jeg synes også, at det er som, at han indimellem forstår og faktisk forsøger at være blidere. For det meste gør det dog ingen forskel, hvilket jeg synes er forståeligt nok med hans kun 7 måneder.
Mit problem er nu, at andre er begyndt at kommentere på det. Efter at være flyttet, at vi kommet i en ny mødregruppe, og jeg kan fornemme, at folk der, forsøger at opdrage deres børn allerede. De var ret overraskede over min søns første møde med de seks andre drenge. De havde forventet, at ...
... han ville være mere tilbageholdende, men det var han absolut ikke. Han virker enormt socialt anlagt og begyndte med det samme at pludre til de andre børn og hvine og brumme af entusiasme. Han rækker også med det samme ud efter de andre og kryber hen imod dem. Ikke på en drillende måde, men bare som om, at han også gerne vil være med og nyder alt det, der sker omkring ham. Jeg kunne dog fornemme, at de andre tysser på deres børn, når de hviner og siger tydeligt nej, hvis de tager fat i de andre. Jeg har lidt svært ved, hvad jeg skal gøre i de situationer, for han gør det jo ikke med vilje, og det handler jo egentlig bare om, at han nyder at være sammen med de andre børn.
Hvor meget giver det mening at "opdrage" i hans alder - og hvordan er det i så fald hensigtsmæssigt at gøre det? Jeg er helt klar på at være klar og tydelig over for min søn, når det kommer til opdragelse, men synes bare stadig han er så lille og synes ikke, at det giver mening at "skælde ud" eller tale hårdt eller lignende.
Kan du hjælpe mig med nogle gode råd?
De bedste hilsner
Sarah
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig