Brev:
Min søns pludselige angst

Hej Helen.
Vores søn er på det seneste pludselig blevet bange for ting, som han aldrig har været bange for før. Lad mig komme med nogle eksempler:
Lige inden jul fik vi sne og det var oplagt at gå i haven. Han nægtede at gå på sneen. Selv fliserne, hvor der var en lille stribe sne i revnerne nægtede han at gå på.
Forleden dag blev det så græsset, han nu ikke vil gå på.
I lang tid har han ikke kunnet lide lyden fra støvsugeren. Det er dog blevet meget bedre nu. Men lyden fra en barbermaskine og hårtørrer kan næsten gøre ham helt panisk.
Forleden var vi hjemme hos min søster og svoger. Min svoger har en lille drone, der minder om en lille flyvemaskine, som han satte igang inde i stuen. Den måtte han slukke med det samme igen, da min søn var bange for den. I går morges sidder vi og spiser morgenmad sammen. Det er mørkt udenfor og han kigger ud af vinduet og siger, at det blinker. Jeg fortæller ham, at det er en flyvemaskine. Med det samme rykker han hen mod mig og siger: Ikke ned på mig! Ikke ned på mig! Jeg forsikrer ham selvfølgelig om, at den ikke flyver ned på ham og at den er langt væk. Senere samme morgen, da vi skal afsted i vuggestue kan han høre en flyvemaskine og fortæller mig helt stille og roligt, at der er en flyvemaskine.
Han har også i lang tid (kan ikke huske hvor længe, men det er mange måneder) været helt panisk omkring at få vand i ...
... øjnene. Han elsker at komme i bad og nyder at sidde i sit badekar længe. Men så snart han skal have vasket hår, så går han helt i selvsving og det er umuligt at forklare ham, at han skal kigge op eller lukke øjnene, så han undgår vand i øjnene. Vi har prøvet at forklare ham det hele, når vi ikke var i en badesituation, hvor han virker til at forstå det, men det hele er glemt, når håret så skal vaskes.
Han har i lang tid været utrolig nem at putte. Vi sang godnatsang og sagde godnat og kunne så gå, hvorefter han faldt i søvn selv. Nu vil han have, at vi sidder hos ham. Det synes vi ikke er en god idé, så vi prøvede at sidde lige uden for døren, så vi hver gang han kalder på os (det gør han MANGE gange), kan fortælle ham, at vi sidder lige derude. Vi er nu igang med at prøve af, om det er bedre at sidde i døråbningen, så han kan se os. Det er dog ikke nogen optimal løsning, da han vil snakke, når han kan se os. Førhen tog en putteseance maks 15 min. Nu kan den tage en hel time! Han vågner flere gange om natten og græder og kalder på os. Jeg har læst mig til at det er normalt i denne alder, da der sker meget med udviklingen. Men kan du sige noget om, hvornår vi kan forvente, at det går over?
Nå, det blev et langt brev, men jeg håber, at du har nogle gode råd og idéer til hvad vi kan gøre og hvordan vi kan håndtere de svære situationer for ham.
Venlig hilsen
Julie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.