Svar: Får vores søn mælk og mad nok?
Kære Marie
At børn holder vægten i en periode er helt normalt og de kan således godt ryge lidt ned på vægtkurven, når de begynder på overgangskosten. De skal dog finde deres leje igen og de skal i princippet ikke tabe sig.
Du skal naturligvis være opmærksom på at din dreng får fedtstof nok, således at du tilsættes ekstra fedtstof (smør, olie osv.) i maden.
Jeg kan godt forstå at du gerne vil amme og du kan også roligt fortsætte, som nu. Når man ammer, så ved man dog aldrig helt hvor meget mælk barnet egentlig får, hvilket jo godt kan være frustrerende. Du må dog se på hvor våde bleer han har, altså hvor meget han tisser. Kommer der nok ind, så kommer der også nok ud:o)
Jeg kan dog godt forstå din bekymring omkring mælkeindtaget, hvis han kun dier hos dig ganske kortvarrigt. Han er dog en stor dreng, som højst sandsynligt har et godt vacuum, din mælk lyder til at løbe nemt og derfor får han måske mere end du tror. At ...
... die af 'sekunders varighed' er dog ikke meget, det vil jeg medgive dig.
For at øge hans mælkeindtag tror jeg du skal tilbyde ham mælk af kop sammen med skemaden. Altså både mælk i maden samt af kop ved siden af.
Et ekstra måltid kunne også være lidt yoghurt eller du kan øge mælkeindtaget ved at komme mælk ovenpå havregrøden og øllebrøden. Der kan hurtigt komme 50 ml ekstra ind ad denne vej. Mælk kan også gives på en portion frugtgrød.
Der er ingen krav om at han skal have 4 måltider skemad. Nogle børn trives fint med tre måltider skemad i 7 mdr´s alderen. Taget i betragtning at han sover så godt om natten, så lyder det jo ikke umiddelbart som om han mangler noget, men for at sikre hans vægt øgning tror jeg som sagt at du skal forsøge med ekstra tilskud af fedstof, samt ekstra mælk, hvilket jo nok også svarer meget overens med de tanker du selv har gjort dig:o)
Prøv det i første omgang og rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

