Svar: 3-2 lure
Kære mor til A
Tak for dit brev :)
Det er altid lidt svært med overgange, når det drejer sig om lure. Det er svær at gå fra tre til to lure, det er svært at gå fra to til en lidt længere lur i løbet af dagen, og det er svært, når barnet begynder helt at kunne springe middagsluren over. Og ofte er der tale om en overgang, så nogle dage vil barnet naturligt have behov for sin ekstra lur, og andre dage går det fint med at springe den over - derfor er du nødt til at være lidt fleksibel :)
Dertil kommer, at jo tidligere et barn står op, jo længere tid vil der være behov for at sove ekstra i løbet af dagen. Så når jeres datter ofte starter dagen omkring kl 06, så vil hun naturligt godt kunne have behov for en 3. lur - og det må hun meget gerne få. Det kan nogle gange være en fordel, at hun sover en ekstra lur sidst på eftermiddagen, fordi det sikrer, at hun ikke går alt for tidligt i seng og dermed rykker sit stå op tidspunkt tidligere og tidligere... Det kan altså være bedre, at hun sover en lille lur omkring kl 17 og først går i seng kl 20 end at hun springer luren kl 17 over og i stedet begynder at gå i seng kl 18... Der er naturligt grænser for, hvor lang nattesøvnen kan være og hvor tidligt hun kan gå i seng..
Når det er sagt, så spiller det naturligvis også ind, hvordan I forældre har det bedst. Hvis I selv er morgenmennesker, så er det jo kun dejligt, at hun starter dagen tidligt og føler jeres tidlige rytme, men hvis du sætter pris på at kunne sove lidt længere om morgenen og gerne vil have en rytme, som ikke er alt for tidlig, så kan det være en god idé, at du forsøger at hjælpe hende ind i det, som fungerer bedst for jer - og dermed f.eks. giver hende en 3. lur og putter hende senere til natten.
Det vil sige, at en dagsplan, hvor hun får 3 lure måske kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8-8.30: Frisk ...
... blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - nu uden flaske
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjækler, agurk eller lignende og må også gerne få små brødhapsere med forskellige smørbart pålæg, da hun lyder til at være parat til dette. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Puttes til dagens 3 lur omkring kl 17 og sover her måske bare 30 minutter
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeflaske
Som du kan se, så har jeg fjernet flasken før formiddagsluren og i stedet lagt en drømmeflaske ind omkring midnat. De fleste børn har stor glæde af at få en drømmeflaske og du kan give den, før du selv går i seng og derefter lade hende sove videre. Det er en god idé at fjerne flasken før formiddagsluren, fordi hun så lærer at blive puttet og skulle sove uden at behøve sin flaske - så du på den måde arbejder bevidst på at adskille flaske og søvn. Når hun bliver 8-9 måneder, vil det samtidig være en god idé at skære ned til 3 flasker i døgnet og jeg anbefaler, at du her fjerner flasken tidlig morgen, så de tre flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Flasken sen aften kan også være med til at gøre, at hun ikke længere vågner og søger flasken kl 04-06, men netop bliver i stand til at sove uden mælk efter midnat og indtil dagen så starter med morgengrød.
Jeg håber, at dette giver dig lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen, også med en tidlig rytme - og det er som sagt helt okay og ofte en god idé at tilbyde hende 3 lure, selvom hun nu er 7 måneder gammel :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

