Annonce

Annonce

Brev:

Baby på 9 mdr vil kun ammes


19. januar 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Baby på 9 mdr vil kun ammes

Kære Helen.

Jeg skriver til dig fordi vi er stødt ind i store madproblemer som jeg meget håber, at du kan hjælpe med - for jeg er desperat og grædefærdig og det er min lille dreng også....

Han er 9 mdr og har fået skemad siden 5 mdr og han har indtil nu også spist det. Ikke sådan med udtalt begejstring og for at få mad i ham faldt vi hurtigt i fælden med legetøj ved bordet, fordi han kun spiste hvis han ligesom blev snydt til det via afledning med legetøj. Og ja vi ved udemærket at det er en meget meget dårlig vane, ikke desto mindre er det der vi er havnet.

Vi har forsøgt at erstatte legetøj med masser af fingermad i alle mulige afskygninger, og det har da også hjulpet en smule. Lige indtil nu hvor han fuldstændig nægter at spise noget som helst andet end brystmælk. Han lå syg mellem jul og nytår og det var ligesom der det gik galt. Han havde meget ondt i halsen og ville derfor ikke spise overhovedet, så han fik kun brystmælk i de dage. Da han så blev rask og vi igen begyndte på skemad, frugt, rugbrødshapsere osv så var det som om han ikke rigtig ville tilbage til den form for ernæring. Nu har han så lige ligget syg igen nogle dage med høj feber, han er rask nu men nægter fuldstændig at spise noget som helst - udover brystmælk.

Vi har prøvet ALT! Alle former for mad og fordi moderen er i panik over, at han ikke spiser og fordi han er utrøstelig af sult om dagen, så har vi tilmeld forsøgt foran TV´et bare for at få lidt i ham. Men han nægter fuldstændig og lukker læberne hårdt sammen og skubber skeen meget standhaftigt væk. Min kæreste har en lille smule bedre held og kan få måske et par skefulde i ham, men så er det også slut. Når det er mig der fører skeen vender han fysisk ryggen til mig og drejer hovedet helt væk, så jeg kan ikke få en eneste ...


Annonce

... bid i ham.

Jeg forsøger selvfølgelig at tage brystmælken fra ham så den ikke mætter, men det er så svært fordi han jo så ikke får noget mad udover mælken - nu i mange dage. Og det stakkels lille menneske er helt utrøstelig hele dagen lang pga sult. Jeg giver ham derfor en smule mælk inden hans lure, men straks han vågner igen så skriger han på mere bryst. Jeg tilbyder ham rigtig mad i alle afskygninger med det samme han våger, han nægter og jeg fjerner maden og forsøger igen ca en gang i timen hele dagen lang - uden held. Og sådan køre hele dagen, han klynker og græder stort set hele dagen igennem og han søger mit bryst hver gang han kan og hvis han ikke får bare en lille smule mælk før han skal sove, så vågner han allerede efter 20 minutter og græder. Det er som om, han bliver virkelig bliver sur på mig og føler at jeg svigter ham, og det er så umådelig hårdt og gør så ondt i mit hjerte. Jeg kan næsten ikke holde det ud :(

Han vil ikke sove i sin egen seng efter han var syg og han vågner ca hver anden time natten igennem - sikkert pga sult. Jeg ammer ham når han bliver puttet og igen ved 23 tiden, 2-tiden og 4-tiden. Hvilket jeg godt ved er alt alt for meget og tager plads for dagsmaden, men jeg er tyndslidt og om natten kommer jeg til at give efter fordi jeg synes, at det er så forfærdelig synd for ham, at han er så sulten. Far har forsøgt at trøste ham om natten, men han bliver bare ved og ved og ved med at græde indtil vi giver efter og lægger ham til brystet. Det skal siges, at jeg er alene ca 3-4 nætter om ugen, så løsningen med at jeg sover i et andet rum er desværre ikke en mulighed for os.

Åhhh jeg håber at du kan hjælpe med lidt råd, så vi kan komme tilbage på sporet og få en god rytme både mht mad og søvn.

Kærlig hilsen
en tyndslidt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce