Svar: Opstart af mad i Thailand
Kære Emilie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder dejligt med barselsferie i Thailand, der er sandsynligvis en del højere grader end i DK, hvor de lige nu varsler minus 11 grader om natten, og det har sneet flere steder... :)
Det er godt, at du havde taget lidt babygrød med hjemmefra, så du kunne give dette til din dreng. Det er vigtigt, at du laver grøden på vand, som du køber på flaske. Du bør IKKE lave det med vand fra hanen, når I er i Thailand, og alt vand skal koges, så jeg håber, at du har en rejse el-koger med...:)
Det lyder som om, at I har ramt det rette starttidspunkt. Han lyder interesseret og parat, han holder hovedet selv, drejer hovedet bevidst efter skeen og åbner glad munden, når I nærmer jer med skemaden - og han lyder til at spise fint, og også som om, at hans mave fungerer naturligt. Det er rigtig fint, I må derfor gerne fortsætte med skemad en gang dagligt.
Du bør dog ikke tilbyde han for store portioner, og det kan være en god idé at holde lidt igen, så han ikke spiser mere end ½-¾ dl. grød eller mos. Hvis han virker meget sulten og til let at kunne spise 1 dl. eller mere, så vil det være bedre, at du give ham ½ dl. to gange dagligt. Det sikrer plads i maven til mælken, og sikrer at maven ikke pludselig går i stå...
Hvis du løber tør for medbragt babygrød eller mos, så må du kikke lokalt. Du skal lede efter produkter beregnet til babyer på 4 mdr, og du må også gerne købe babymos på glas, hvis du kan finde det lokalt. Vælg en af de større babymadsproducenter og tjek at "klikmekanismen i låget" fungerer, så du sikrer dig, at glassene ikke har været åbnet. Hvis der er køleskab på værelset/i lejligheden, kan I opbevare et åbent glas der ... Så ...
... længe han kun får en gang dagligt, vil det være rigtig fint med grød, men hvis du begynder at tilbyde ham to gange dagligt, vil det være fint med lidt grød til frokost og lidt grøntsagsmos til aften... Naturligvis afhængig af, hvor længe I regner med at blive i Thailand, og hvornår I er på vej hjem igen :)
Det er rigtig godt, at du lægger ham hyppigere til brystet, så du sikrer ham ekstra væske. Det er helt naturligt, at han melder sig selv, både når han er tørstig og når han er sulten, så du skal endelig følge hans behov. Mælken regulerer sig naturligt og tilbyder ham den variation af næringstoffer, som han har behov for, så hvis blot du lægger ham til, når han søger dig, så får han hvad han har behov for - og som du skriver, vil han naturligt være mere tørstig, når det er varmt :)
Du skal dog også være opmærksom på, at han om dagen nu er så gammel, at han følger mere og mere med i, hvad der sker omkring jer, og at han derfor godt kan lade sig forstyrre, når han spiser. Det kan være mere spændende at kikke på, hvad der sker omkrig jer, end at spise og det kan derfor gøre, at han måske ikke altid spiser helt nok ved brystet om dagen, hvorfor han så naturligt vil søge det om natten. Når du ammer ham, vil han godt kunne slippe, smile til dig, tage fat og die lidt igen, atter slippe og pludre med dig, tage fat og atter die lidt, og så sker der noget omkring jer, og han kikker efter det - og stopper så med at spise. Derfor er det vigtigt, at du hjælper ham med at holde koncentrationen og spise effektivt om dagen, så hans mælke-/væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og fortsat rigtig god ferie! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

