Brev:
Den svære samtale
Kære Helen
Jeg har siden lillebrors fødsel døjet med vrøvl med mine mavemuskler. Jeg var gravid lige inden min graviditet med lillebror, og blandt andet derfor døjer jeg nu med navlebrok og skilte mavemuskler.
Derfor skal jeg opereres og have syet mine mavemuskler sammen i den første uge af marts. Det kommer til at gøre en stor forskel for mig, og jeg har glædet mig meget til, at begge børn var store nok til, at jeg kunne tillade mig at tage tid ud af kalenderen til operationen.
Samtidig er det også en stor operation, som betyder, at jeg ikke kan det, som børnene er vant til i mange uger efter operationen. Derfor er jeg meget bekymret for børnenes reaktion – og dermed også bekymret for, om børnene kan mærke mine bekymringer. Og jeg vil meget gerne høre dine tanker om følgende:
Hvordan fortæller jeg om operationen til vores datter? Hun er meget nervøs i den retning og græder instinktivt, hvis jeg slår mig. Hun har fået dræn af flere omgange og har det svært med læger, og hun har været rystende nervøs, de gange hun har skulle vaccineres.
Skal jeg forklare nøjagtigt, hvad der skal ske? Det her med mavemusklerne, der syes sammen er jo årsagen til, at jeg ikke kan bære hende (eller lillebror) cirka 8 uger efter operationen. Og på en eller anden måde synes jeg, det er vigtigt at afstemme med hende på forhånd.
Hun er en tænker, og hun er meget opmærksom på, at vi ikke går ...
... fra hende, at mor og far ikke skal skilles, og at vi ikke må dø. Så hun er meget optaget af de helt store tanker, og jeg er meget nervøs for at gøre hende bange.
Jeg skal opereres en onsdag og skal overnatte på hospitalet til torsdag. Her er storesøster og lillebror hjemme sammen med deres far.
Dagen efter kommer jeg hjem, og her henter mormor og morfar begge børn og har dem sovende til fredag. Mormor og morfar kan også godt have dem sovende fra fredag til lørdag, og det overvejer vi at sige ja til. Fordi jeg simpelthen ikke hverken kan eller må noget som helst de første dage. Og det er selvsagt umuligt at forstå for krammeglade unger på 5 ½ og 2 ½ år.
Skal vi fortælle hende på forhånd, at hun og lillebror skal sove hos mormor og morfar i to dage? Og skal vi forklare, at det er fordi jeg er blevet opereret? Jeg er også meget i tvivl om ordvalget – hun vil helt sikkert spørge ind til, om jeg skal skæres i maven, og hvis vi fortæller for meget, vil jeg være super nervøs for, at hun bekymrer sig for mig og måske får mareridt om det om natten?
Og hvad med timing? I hvor god tid skal vi tale med hende om det?
Når hun har skulle vaccineres, har vi prøvet først at tale med hende om det om morgenen på vej til lægen, og vi har prøvet at tale med hende om det 1 til 2 uger inden. Og hun lader til at være lige ked af begge dele.
På forhånd stort tak for din hjælp!
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.