Brev:
Den svære samtale

Kære Helen
Jeg har siden lillebrors fødsel døjet med vrøvl med mine mavemuskler. Jeg var gravid lige inden min graviditet med lillebror, og blandt andet derfor døjer jeg nu med navlebrok og skilte mavemuskler.
Derfor skal jeg opereres og have syet mine mavemuskler sammen i den første uge af marts. Det kommer til at gøre en stor forskel for mig, og jeg har glædet mig meget til, at begge børn var store nok til, at jeg kunne tillade mig at tage tid ud af kalenderen til operationen.
Samtidig er det også en stor operation, som betyder, at jeg ikke kan det, som børnene er vant til i mange uger efter operationen. Derfor er jeg meget bekymret for børnenes reaktion – og dermed også bekymret for, om børnene kan mærke mine bekymringer. Og jeg vil meget gerne høre dine tanker om følgende:
Hvordan fortæller jeg om operationen til vores datter? Hun er meget nervøs i den retning og græder instinktivt, hvis jeg slår mig. Hun har fået dræn af flere omgange og har det svært med læger, og hun har været rystende nervøs, de gange hun har skulle vaccineres.
Skal jeg forklare nøjagtigt, hvad der skal ske? Det her med mavemusklerne, der syes sammen er jo årsagen til, at jeg ikke kan bære hende (eller lillebror) cirka 8 uger efter operationen. Og på en eller anden måde synes jeg, det er vigtigt at afstemme med hende på forhånd.
Hun er en tænker, og hun er meget opmærksom på, at vi ikke går ...
... fra hende, at mor og far ikke skal skilles, og at vi ikke må dø. Så hun er meget optaget af de helt store tanker, og jeg er meget nervøs for at gøre hende bange.
Jeg skal opereres en onsdag og skal overnatte på hospitalet til torsdag. Her er storesøster og lillebror hjemme sammen med deres far.
Dagen efter kommer jeg hjem, og her henter mormor og morfar begge børn og har dem sovende til fredag. Mormor og morfar kan også godt have dem sovende fra fredag til lørdag, og det overvejer vi at sige ja til. Fordi jeg simpelthen ikke hverken kan eller må noget som helst de første dage. Og det er selvsagt umuligt at forstå for krammeglade unger på 5 ½ og 2 ½ år.
Skal vi fortælle hende på forhånd, at hun og lillebror skal sove hos mormor og morfar i to dage? Og skal vi forklare, at det er fordi jeg er blevet opereret? Jeg er også meget i tvivl om ordvalget – hun vil helt sikkert spørge ind til, om jeg skal skæres i maven, og hvis vi fortæller for meget, vil jeg være super nervøs for, at hun bekymrer sig for mig og måske får mareridt om det om natten?
Og hvad med timing? I hvor god tid skal vi tale med hende om det?
Når hun har skulle vaccineres, har vi prøvet først at tale med hende om det om morgenen på vej til lægen, og vi har prøvet at tale med hende om det 1 til 2 uger inden. Og hun lader til at være lige ked af begge dele.
På forhånd stort tak for din hjælp!
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to