Brev:
Opkast efter grød med mælk og gråd om natten

Hej igen Helen
Tak for svar på mit første brev. Det hjalp at have et ekstra fokus på amningerne i løbet af dagen, men desværre er det ikke lykkedes os at give hende to gange grød/mos om dagen.
Det er med meget svingende succes, at vi giver hende mos og grød. I går havde vi dog stor succes med fuldkornsgrød fra Änglemark, men efter et par timer kastede hun det hele op igen plus mælken fra den efterfølgende amning. Vi har oplevet det to gange før, hvor vi har givet hende hirsegrød fra Arla. Det eneste de to grødtyper har tilfælles er skummetmælk, så jeg bekymrer mig nu om, om hun kan have mælkeallergi. Jeg ringede til sundhedsplejersken i morges og de sagde, at det var ALT for tidligt at konkludere noget. Det undrer mig bare, når grød uden mælk og mos med modermælk fint bliver nede, mens de to andre grødtyper kommer op igen. Desuden sagde hun, at de anbefaler, at man giver mme i grøden fra seks måneder, da de ellers ikke får jern nok. Det har jeg ikke hørt før og det synes jeg heller ikke, at jeg har læst i din bog. Hvad er din holdning ...
... til det og hvad tænker du om min datters opkast?
Oven i det har vi nu haft mange nætter i træk, hvor hun vågner grædende og ikke vil overgive sig til søvnen igen. Hun er tydeligt træt, men hun lægger sig ikke til at sove og vil heller ikke have brystet. Det hjælper at svøbe hende, men hun vågner kort tid efter og græder på ny. Hvis vi tager hende op og går rundt med hende i lejligheden stopper hun med at græde, men så snart vi forsøger at vugge hende eller lægge hende, så starter gråden på ny.
Når hun vågner fra sine lure om dagen, er hun glad og virker veloplagt, men om natten er det en helt anden sag. Vi har også kæmpet med diarré og 6-7 afføringer om dagen siden december, men da jeg nævnte det for lægen ved 5-måneders tjekket fik jeg at vide, at det var helt normalt. Jeg begynder dog at mistænke, at maven driller og at det også går ud over hendes søvn om natten.
Jeg håber, at du kan hjælpe os i retningen af nogle svar, så vi kan lægge en plan, der kan give os alle lidt bedre nattesøvn herhjemme.
De bedste hilsener
Christine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.