Svar: Opkast efter grød med mælk og gråd om natten

---

Kære Christine

Tak for dit brev :)

Nu hvor jeres datter er blevet 6 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende skemad to gange dagligt. Så hun f.eks. får grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Stille og roligt skal hendes indtag af skemad øges, hun skal tilbydes flere måltider dagen igennem, hun skal drikke vand af kop, samtidig med at hun naturligt også stadig skal ammes :)

Det lyder dog som om, at hun har svært ved helt at kapere den færdiglavede babygrød, og jeg tænker, at du skal tilbyde hende mad, som du med sikkerhed ved, at hun kan holde i sig og virke til at trives med :) Derfor vil det være rigtig godt, hvis du lige nu laver grød og mos selv og tilsætter udmalket modermælk. Når du bruger din egen mælk, så er grøden/mosen ikke så forskellig fra det hun er vant til, og det lyder til at være en god overgang for hende :)

Alt hjemmelavet mos og grød skal energiberiges ekstra. Hun vil ikke kunne spise portioner, der er store nok til at dække hendes energibehov, og derfor skal hjemmelavet mad tilsættes fedtstof og mælk. Det er en god idé at variere mellem forskellige typer fedstof, så hun ikke kun får smør, men også får forskellige smørbare produkter, og vegetabilske produkter som planteminarine, forskellige olier og lignende.

Mælk kan være modermælkserstatning (som indeholder jern og derfor er med til at sikre hendes jernbehov), men det kan også sagtens være modermælk :) Du bør bruge modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder.

Frem mod 7 månederes alderen skal hun stille og roligt tilbydes grovere grødtyper som f.eks. øllebrød, havregrød og flerkornsgrød, ligesom hun gradvist skal tilbydes kød og fisk i sin grøntsagsmos. Det vil også være med til at sikre hendes behov for jern, og fisk er en vigtig kilde til de essentielle fedtsyrer...

Såå.. du må altså meget gerne lige nu tilbyde hendes grød og mos, hvori du bruger udmalket modermælk, da hun lyder til bedre at kunne kapere dette, og det lyder til at fungere for jer. Og du kan roligt følge opskrifterne i min bog om børn og mad. Jeg ved ikke, hvilken udgave du har - den bliver opdateret ca. en gang årligt, fordi der jævnligt kommer nye anbefalinger, men lige omkring tilsætning af mælk i maden, så har anbefalingen de sidste år været at bruge enten modermælk eller modermælkserstatning... :)

Du fortæller, at hun igennem den sidste måned eller to har haft en del diarrélignende afføringer, og det er ...

---

---

... rigtig godt, at du har talt med lægen om det. Da det ikke lyder til at have ændret sig så synes jeg, du bør tale med lægen om det igen - det kan naturligvis ikke udelukkes, at hun kan have en maveinfektion, og du kan aflevere afføringsprøver (glas til dette kan købes på apoteket), så man kan finde ud af, om det er tilfældet.

Hvis hun ikke tåler mælk, så kan det også vise sig som diarré. Også her skulle det i givet fald hjælpe, hvis du bruger udmalket modermælk... alternativet vil være at købe en specialerstatning, hvor mælkeproteinerne er spaltet. Det kunne f.eks. være Althera eller Nutramigen, som købes på apoteket. Dette bruges dog kun til børn med mælkeallergi, og derfor skal du tale med lægen om, hvorvidt jeres datter kan have dette...

Der findes også f.eks. NAN HA som har delvist spaltede proteiner. Det virker ikke til børn med mælkeallergi, men børn med tendens til lidt maveproblemer, kan godt have glæde af denne type erstatning. Man kan også købe erstatninger, som er tilsat mælkesyrebakterier, ligesom du kan købe f.eks. Semper dråber eller tilbyde hende Lactocare baby. Mælkesyrebakterier kan også være med til at stabilisere maven lidt, hvis du oplever, at hun har maveproblemer...

Jeg synes derfor, at du skal kontakte jeres læge og lave en aftale med lægen om, hvordan du skal forholde dig. Forklare, at du har oplevet diarré siden december, og at hun de gange, hvor I har tilbudt færdiglavede produkter, som indeholder komælk, har oplevet, at hun kaster op og har ekstra maveproblemer.

---

---

Diagnosen mælkeallergi stilles først, når barnet i en periode har været på en diæt helt uden komælk, og derefter igen tilbydes mælk ved en såkaldt provokation. Hvis barnet har mælkeallergi, så forsvinder eller mindskes symptomerne under diæten og vender tilbage, når barnet provokeres ved at få tilbudt komælk igen. Provokation bør altid udføres i samarbejde med lægen eller på sygehuset.

Det er vigtigt, at du ikke sætter hende på en "mælkefri" diæt, men at du fortsat ammer hende, og også fortsat tilbyder hende udmalket modermælk i grød og mos. Hendes symptomer kan som sagt godt skyldes andet end mælkeallergi, og det er vigtigt at stille den rette diagnose, samt sikre, at hun får den næring, som hun naturligt har behov for.

Jeg vil i en separat email sende dig en pjece fra sundhedsstyrelsen om mælkeallergi og børn, så du kan læse mere om dette emne :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---