Svar: Bøvler med putningen
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om, at det går bedre med søvnen både dag og nat, og det er rigtig dejligt. Selvom det naturligvis er hårdt med putningen lige nu... :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter nu. Hun er rigtig godt igang med at kravle, udforsker verden mere og mere på egen hånd og er også begyndt at rejse sig ved møblerne. Det er super godt og lige som det skal være, men der er ingen tvivl om, at jeres datter er i separationsfasen.
Det betyder blandt andet, at hun vil reagere, når du går fra hende - både om dagen og om aftenen. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis hun ikke kan se dig, og hun har ekstra brug for dig, for at føle sig tryg og ikke forladt. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke om du er væk i få minutter eller i flere timer, hun mærker bare at du er væk... og derfor bliver hun oprigtigt glad for at se dig, når du vender tilbage. Så når hun "griner til dig", så er det ikke fordi hun er flabet, uartig eller forsøger at udnytte situationen, så er det fordi hun bliver oprigtigt glad "åh, der var min mor, du har heldigvis ikke forsvundet".
Hun oplever verden større nu, fordi hun motorisk bevæger sig mere rundt, og hun får derfor mange stimuli i løbet af dagen, som naturligt skal bearbejdes, når hun skal sove. Det giver en stor mental uro, og det kan være rigtig svært at slippe dagen og overgive sig til søvnen, ligesom det kan gøre, at hun om natten sover meget uroligt. Hun skal kunne give slip på dagen og dagens oplevelser, for at overgive sig til søvnen, og hun skal bearbejde alle oplevelser, når hun sover.
Hun har også en stor motorisk uro - netop fordi hun øver sig i at kravle, rejse sig osv. så har hun en rastløshed i kroppen. Det gør det rigtig svært for hende at ligge stille og sengen er et dejligt sted at øve sig. Hun kan tumle rundt uden at slå sig, og samtidig er tremmerne lette at hive sig op ved, så det er naturligt at hun øver sig, når hun ligger i sin seng. Hendes ben og arme er hele tiden i bevægelse, kroppen kan ikke slappe af. Og når hun sover sker det sammen. Hun får sig om natten lagt sig i kravlestilling, ligger og vipper frem og tilbage, græder, klynker frustreret. Nogle gange kan hun ligge og slå hovedet ind i sengegavlen imens hun sover - headbanging kaldes det - ligesom hun kan ligge og kaste hovedet frem og tilbage fra side til side - headrolling kaldes det.
Hun har derfor lige nu en alder, hvor hun har brug for din hjælp - både når hun skal overgive sig til søvnen og også hvis hun vågner om natten. Hun har brug for, at du med dine hænder, ...
... kærtegn, nærhed, hjælper hende med at finde roen og finde ind i søvnen, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om på den anden side og få dynen på sig, som hun har sparket af osv.
Du har ret i, at det ofte er en god idé, hvis hun kan finde roen i sin seng og falder i søvn i egen seng. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Jeg vil derfor anbefale, at du lige nu forsøger med en aftenrytme, der ser således ud:
Aften 18: Aftensmad, almnindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov. Badet bør ligge ca 1 time før putning og det hjælper hende til større ro i kroppen, når det så er puttetid, især hvis det afsluttes med lidt babymassage...
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, gerne lidt mme af en kop og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca 19.45-20...
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Badet efterfulgt af massage og derefter godnatgrød og flaske kan være en god bund før hun puttes, og kan være med til at give ro i kroppen. Og flasken kan enten gives i din favn, eller du kunne forsøge at putte hende i seng og tilbyde flasken der - fordi hun lige nu faktisk lyder til at reagere voldsomt på det skift der er fra din favn og ned hvor hun skal sove. Ved at tilbyde flasken i sengen, så vænnes hun til at falde i søvn, hvor du ønsker hun skal sove og det vil være rigtig fint, hvis du kan nå dertil, hvor hun slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover... :)
Hvis denne metode ikke fungerer lige nu, så kan du naturligvis også lade hende falde i søvn i din favn og derefter flytte hende. Det kan sagtens være, at hun på grund af den store udvikling hun går igennem, har ekstra meget brug for at mærke dig og være dig nær og at netop din favn giver hende den ro som hun både mentalt og fysisk har brug for netop nu. Og det kan være helt okay. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår hun igen bliver klar til at kunne blive puttet i seng før hun sover - så hun ikke vænnes til at skulle sove i din favn, men igen lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Ligesom det er vigtigt, at du er opmærksom på, at hun ikke begynder at søge din favn igen og igen hele natten, hvis hun er faldet i søvn i din favn... Så giv hende den nærhed, som hun viser behov for, uden at det går hen og bliver en unødvendig vane - hendes behov kan sagtens ændre sig om et par uger, og du skal naturligt være opmærksom på dette, og hvornår det sker :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

