Brev:
Sove i egen seng - Farvel til sut om natten

Kære Helen,
Tusind tak for en rigtig god brevkasse og dine bøger, som jeg har flere af.
Jeg har en fantastisk glad og aktiv dreng på 6,5 mdr, som jeg er alene med.
Jeg har læst din bog 'Børn og søvn' og har nogle sp ift sutten og egen seng.
M er en dreng med krudt bagi. :-) Han er meget motorisk aktiv og har været fremme i skoene ift udviklingen hele vejen. Han er oppe i kravlestilling nu og prøver at møve benene fremaf, (for at give et billede).
Han er en meget glad og social dreng, sjældent sur, men selvf bliver han pylret indimellem.
Fuldamning indtil tæt på 6 mdr, - han er glad for mad og får 3-4 måltider grød/mos daglig nu. Følger skema fra din bog. Følger sin vækstkurve, lige under gennemsnittet.
Ift. søvn er utrolig nem at putte og 'lukke ned', selvom han lige har drønet rundt, og det har været sådan fra uge 1.
Han puttes i tyngdepose, som giver ham ro i kroppen, (sover altid i uld indenunder og temp er god), og svøbes i dynen, ammes, nusses, synges sang, har sin nusse klud. Vi har samsovet indtil nu.
M ved altid, hvad der skal ske både dag og aften, og lukker øjnene hurtigt og sover indenfor 5 min. Inden han falder i søvn, får han sutten. Og dynen lettes, da han ellers får det for varmt.
Han sover som regel 2 lure nu, 1,5 time formiddag og 1,5 time eftermiddag og nat fra 19:30/20 til 06/06:30/7. I særlige tilfælde en kort tredje lur sen eftermiddag.
Spiser nok om dagen og får grød og mælk ingen sengetid. Han har sovet rigtig godt i lange perioder med pæne søvnstræk.
I vågen tiden er han glad og aktiv, vi har en del hjemmetid med leg og sang, men kommer også ud hver dag på gåture eller besøg osv.
Vi har haft 1,5 mdr fra han var 5 mdr til for 1 uge siden, hvor han rodede rundt om natten, var motorisk urolig og vækkede mig 1-2 x i timen, typisk fra kl 22. Jeg har været fuldstændig udkørt. Jeg opfattede det, som når han nåede lette søvn, vågnede han.
Ignorerer jeg hans kalden, bliver han insisterende. Jeg prøver at ignorere 'første/andet kald'.
Han vil som oftest kun spise een gang nu, - ellers beder han ...
... om assistance/sutten for at kunne komme videre i søvnen. (hvis han overhovedet sover videre, for er også vågen i flere timer, og putte-ritualer virker ikke om natten).
Han kan ligesom ikke 'settle himself'.
Ørelægen fandt intet.
Vi gik til osteopat, som fandt spændinger i diafragma oppe ved leveren, - M skreg og skreg, da der blev prikket til musklen, så altså helt oplagt et ømt sted.
Iflg osteopaten kan meget motoriske babyer få nogle spændinger dér, som kan genere om natten og gøre, at de roder rundt, fordi det trykker.
Den købte vi. :-)
Jeg har aldrig haft mistanke om smerter, for han græder ikke om natten. M fik to behandlinger, og så tog han de gamle søvnstræk igen i en uges tid, - fra ca 20 til 01 eller 02, ammes, sover videre ca 3 timer, vågner nogle gange, får sutten eller måske spiser, sover igen.
Vores udfordring består nu i :
Hans krævende søvnmønster er tilbage de sidste 2 nætter. Roder rundt, kan ikke ligge stille, vækker mig 1-2 x i timen.
Vi skal til osteopaten igen i morgen, og jeg håber, det kan hjælpe.
Men sutten skal altså væk om natten. Han har helt sikkert ind imellem et problem med den 'vanebetingede opvågning', du beskriver. Jeg har forsøgt at nappe den, lige inden han sover, med lidt afvekslende succes.
Hvordan gøres dette nemmest ?
Han må godt have sut om dagen, - han bruger den ved bilkørsel, barnevogn og trøst, men vi skal have ændret service-behovet om natten.
Hvordan lærer jeg ham at 'self-settle' ?
Nusse-kluden leger han bare med.. ;-)
Og kan nok ikke forvente, han selv kan klare det med sutten, før om nogle mdr, selvom vi har prøvet at øve det.
Desuden ønsker jeg ham over i egen seng, som står op af min.
Jeg føler, vi forstyrrer hinanden for meget.
Men han forstår ikke, hvad han skal dér. ;-)
Jeg gør ham putteklar i min seng og flytter ham så over, når han er faldet til ro, men ikke sover endnu.
Men så vågner han op, og tror, det er legetid. Også selvom jeg putter ham.
Han forstår det nok ikke, når jeg ikke ligger dér ved siden af..
Hvordan gør jeg det nemmest ?
På forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.