Annonce

Annonce

Svar: Søvn og vuggestuestart - 10 mdr.


20. februar 2019

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maja

Tak for dit brev og fine spørgsmål om ændring af søvn i forbindelse med vuggestuestart:)

Det er rigtig dejligt, at Laura allerede lyder til at være faldet godt til. Du beskriver en pige, som virker glad og tryg for stedet og pædagogerne - og selvom hun har været ramt af sygdom, så er hun okay med at komme tilbage til den nye hverdag igen. Det lyder så godt! Jeg troede, at hun skulle i dagpleje, men det lyder som om, at vuggestue har været det rette valg for hende/jer...:)

Der er dog ingen tvivl om, at det stadig er en stor omvæltning for hende, og at dette naturligt påvirker hendes søvn, og det er helt naturligt, at søvnen netop påvirkes i forbindelse med start i vuggestue. Børn reagerer dog meget forskelligt. Nogle børn har rigtig svært ved at sove, kan ikke koble fra og slippe dagen og ikke finde ud af at overgive sig til søvnen. Andre børn virker nærmest til at gå omkuld og sove fra det hele, så de pludselig sover mere end de plejer. Og så er der også børn, som tager deres lure, men som sover kortere og som derfor har behov for en lille ekstra lur - og det lyder som jeres datter :)

I kan naturligvis godt tale med pædagogerne om, at jeres datter normalt sover et par timer til middag, og at de ...


Annonce

... gerne må være opmærksomme på, om hun bliver vækket af noget, og om man kan forsøge at ændre på dette. Måske er der andre børn, som vågner efter en time, måske er der på dette tidspunkt større børn som skal på legeplads eller andet, fordi de ikke sover til middag og måske vågner hun af denne uro. Nogle gange kan man flytte hendes sovested væk fra døren eller flytte lidt rundt på børnene, så hun sover tættere på børn, som ikke vågner og så hun derfor ikke så let bliver vækket.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også være, at hun blot har svært ved at sove særligt længe, fordi der sker så meget nyt, som hun synes er spændende, og som hun bare rigtig gerne vil følge med i - og det er naturligvis helt okay. Det vigtigste er, at hun stadig får de afbræk som søvnen giver hende og det lyder det som om, at hun gør :) Og så skal I naturligvis tilbyde hende en ekstra 3. lur de dage, hvor I fornemmer, at hun har behov for dette. Det er ofte en overgang og præcis som du skriver, så arbejder tiden derfor lidt for jer og i takt med at hun vænner sig til den nye hverdag og at det netop bliver hverdag i vuggestuen, så vil hendes søvn sandsynligvis ændre sig igen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce