Svar: Slut med mælk om natten?
Kære Line
Jeg går ud fra at din søn bliver puttet efter aftensmaden, ca kl 20, hvor han får en flaske, og så tilbyder du en flaske igen ved 23 tiden, for at sikre at han sover til næste morgen?!
Hvis det er sådan det er, så ser jeg umiddelbart ikke grund til at du bibeholder flasken kl 23 med den alder han har. Du skal dog sikre dig at han får sit behov for mad og mælk stillet i løbet af dagen/aftenen, så han kan nøjes med en tår vand, hvis han vågner i løbet af natten.
En plan for dagen for en dreng på hans alder kunne se således ud:
Morgen: Øllebrød, havregrød eller lignende, mælk af glas eller mælk på flaske
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, og lidt frusk frugt
Frokost: rugbrødshapser med forskelligt pålæg og tilbehør af grønt, ...
... vand eller mælk at drikke
Eftermiddag: en lille skål yoghurt eller lignende, ½ bolle og lidt frisk frugt
Før aftensmad: en lille tallerken med lidt grønt (agurk, ærter, majs, pebberfrugt mv.)
Aften: Det samme som i andre spiser, anrettet i passende konsistens og mængde. Gerne en portion frugtgrød med mælk til dessert vand eller mælk af kop
Før putning: Evt. en flaske at sove på
Ovenstående er kun forslag men det kan give dig en idé om hvorvidt han får sit behov dækket i løbet af dagen og kan undvære natflasken.
Det må komme an på en prøve og du må have lidt tålmodighed. Måske vågner han i starten mere fordi det er en vane, end fordi han egentlig er sulten. Giv derfor hinanden tid til at få en ny og god vane.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

